Univercity College Lillebælt
Diplomuddannelser

Udfordrende videreuddannelser for professionelle praktikere



Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

Social Diplomuddannelse i Familieterapi

En videreuddannelse for dig, der vil arbejde med system- og relationsorienteret familieterapi

Uddannelsen i familieterapi er en tværfaglig Diplomuddannelse indenfor system- og relationsorienteret familieterapi. Uddannelsen er en eksamineret kompetencegivende familieterapeutisk uddannelse på diplomniveau. Du vil derfor gennem uddannelsen kunne dokumentere systematisk erhvervet viden svarende til et års fuldtidsstudie på diplomniveau.

Mål og indhold

I Familieterapiuddannelsen arbejder vi med

  • Teorier og metoder i familieterapi
  • Indsigt i egne værdier og holdninger af betydning for udøvelsen af familieterapeutiske opgaver
  • Færdigheder i at lede samtaler med familier, enkeltpersoner eller netværk ud fra system- og relationsorienterede metoder
  • Systemiske, narrative og løsningsorienterede tilgange.

Ved siden af undervisningsmodulerne vil du blive trænet i supervision i forhold til din egen praksis.

To i sofaMålgruppe

Socialrådgivere og andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. For at blive optaget skal du have mindst to års praktisk erfaring fra dit fag.  

Udbud

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Den Sociale Højskole i København.

Pris og ansøgningsfrist

Den samlede uddannelse koster (i 2010) 48.000 kr. som dækker undervisning, internatophold og seks eksaminer. Derudover skal du regne med 120 timers supervision. Klik her for at downloade ansøgningsskema.

Flere oplysninger og vejledning

Læs mere om indhold og struktur her, på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside eller kontakt Efter- og videreuddannelsen - Socialfaglig afdeling på evusocialfaglig@ucl.dk eller på tlf. 6318 4700

Ansvarlig for siden: Anne Mygind Brodersen, anmb@ucl.dk. Senest opdateret den 24. maj 2010.
Efter- og videreuddannelsen   Asylgade 7-9   5000 Odense C   Tlf. 6318 4000   E-mail: evu@ucl.dk   CVR: 30859480