University College Lillebælt
Bioanalytiker

Få en karriere inden for medicinudvikling eller bliv laboratoriets omdrejningspunkt.



Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

Fag og praktik

Uddannelsen veksler mellem teori og praktik. Her får du et indblik i, hvad der sker i praktikken.

I praktikken er du på en bioanalytikerarbejdsplads på Odense Universitetshospital (OUH) eller Svendborg Sygehus. 

 

Tildeling af praktikplads

Når du er optaget på uddannelsen, er du samtidig garanteret en praktikplads. Du får ved studiestart tildelt dit praktikforløb til de forskellige moduler. Fordeling af valgmodulerne sker senere i løbet af uddannelsen.

 

Når du er i praktik, er du på en laboratoriemedicinsk afdeling indenfor et af følgende specialer:

 

  • Klinisk biokemi
  • Klinisk patologi
  • Klinisk immunologi
  • Klinisk mikrobiologi
  • Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

 

Det er her, du oplever, hvordan det er at være bioanalytiker. I kan være fra 3 og op til 13 studerende fra samme hold på et praktiksted. Der er en plan for jeres praktikforløb, som er udarbejdet af den kliniske underviser på afdelingen.

 

 

 

Her er nogle eksempler på hvad, du kan komme til at arbejde med i praktikforløbene:

 

  • Fra patientprøve til analyse og svarafgivelse til den behandlende afdeling
  • Fra patientmodtagelse til udførelse af patientundersøgelse og afslutning af undersøgelse
  • Kvalitetssikring af analyser og undersøgelser, så man kan stole på resultaterne
  • Fra donormodtagelse til tapning af blod og fra fremstilling af blodkomponenter til klargøring af blod til blodtransfusion

 

Patientkontakt

Kontakten med patienter kan være enten kortvarigt for at tage en blodprøve eller længerevarende, som hvis du skal udføre en undersøgelse på patienten. Arbejdet som bioanalytiker er præcisionsarbejde præget af både manuelle og maskinelle rutiner og med såvel stående som gående og siddende arbejdsstillinger. I de første moduler er du under tæt vejledning af en klinisk underviser eller en anden bioanalytiker. Efterhånden kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt.

 

Påklædning i klinikken

På hospitalslaboratorierne skal du bære kittel. Kitlerne har korte ærmer, og længden går til knæet. Kitlen kan eventuelt suppleres med lange bukser. Hvis du ønsker at bære tørklæde, får du et udleveret på hospitalet. Langt hår skal være sat op og du må ikke bære smykker, ure og ringe.

 

 

Ansvarlig for siden: Lotte Kjeldager Sørensen, loks@ucl.dk. Senest opdateret den 31. oktober 2011 af Trine Borstrøm.
  • Lenda Ballum Bioanalytiker, Studiesekretær63183127Lenda har styr på hele uddannelsen og kan svare på alt omkring fag, studieforløb, faglige spørgsmål og adgangskrav.
  • Judi Bjørling Bioanalytiker, KoordinatorVil du vide mere om praktikken, skal du have fat i Judi. Hun er ansat på Odense Universitets-hopital og kender alt til hverdagen som bioanalytiker.
  • Lenda Ballum Bioanalytiker, Studiesekretær
  • Judi Bjørling Bioanalytiker, Koordinator
Bioanalytikeruddannelsen   Blangstedgårdsvej 4   5220 Odense SØ   Tlf. 6318 3100   E-mail: bioanalytiker@ucl.dk   CVR: 30859480