University College Lillebælt
Fysioterapeut

Fysioterapeutuddannelsen er for dig, der har styrke til at motivere, stille krav og holde fast.



Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen varer 3½ år, fordelt på 14 moduler af ti ugers varighed.

I 2008 trådte den nationale studieordning for fysioterapeutuddannelsen i kraft. Fysioterapeutuddannelsen er nu opdelt i semestre og moduler.

Et studieår er opdelt i to semestre, der igen er opdelt i to moduler. Hvert modul varer 10 uger.

Uddannelsens 3½ år er således bygget op af 14 moduler. Hvert modul har et professionsrettet tema med klare mål for det læringsudbytte, som undervisningens faglige indhold er rettet imod. Modulernes læringsaktiviteter omhandler teoretisk viden om fagområdernes praksis, anvendte teorier og metoder og i størst mulig omfang praksis-relaterede læringssituationer med praksisøvning. Det giver dig de nødvendige kompetencer til at mestre de manuelle og øvrige færdigheder, der knytter sig til professionen. 

 

At studieordningen er national vil sige, at alle fysioterapeutuddannelser i Danmark er bygget op over de samme moduler, og har de samme mål for læringsudbyttet. Det gør det lettere for dig, hvis du skal flytte til en anden fysioterapeutuddannelse i Danmark.

Uddannelsen udgør en samlet struktur. Dvs. at du ikke undervejs kan specialisere dig gennem valg af linjer. Du får dog i modul 13 mulighed for at vælge fag ud fra din interesse for bestemte områder af fysioterapien.

Praktik

Praktikken (klinisk undervisning) foregår på fysioterapeutiske arbejdspladser. Her vil du blive vejledt af kliniske undervisere, som er fysioterapeuter på praktikstedet. Du er sikret praktikplads i hele uddannelsesforløbet.

   


Bachelor

Uddannelsen afsluttes med bachelorprojektet i modul 14. Her arbejder du med et selvvalgt emne ved anvendelse af den videnskabsteori og de forskningsmetoder, du lærer på uddannelsen. I projektet er du tilknyttet en vejleder fra uddannelsen.

Klik her for fysioterapeutuddannelsens bekendtgørelse august 2008 med vedhæftet studieordning. 

  • Bilag 1: Beskrivelse af slutkompetencer.
  • Bilag 2: Fysioterapeutuddannelsens studieordning. 
Ansvarlig for siden: Steffen Bader, stba@ucl.dk. Senest opdateret den 31. oktober 2011 af Trine Borstrøm.
  • Anne Marie Højvang FYS, Studievejleder63183170 / 40196654Anne Marie svarer på alt om adgangskrav og optagelse. Anne Marie tager sig også af spørgsmål eller problemer ved gennemførelsen af uddannelsen.
  • Thomas Ahler FYS, Studievejleder6318 3164Thomas er ansvarlig for de udadvendte aktiviteter på uddannelsen. PR, markedsføring, messer og brobygningsforløb.
  • Anne Marie Højvang FYS, Studievejleder
  • Thomas Ahler FYS, Studievejleder
Fysioterapeutuddannelsen   Blangstedgårdsvej 4   5220 Odense SØ   Tlf. 6318 3100   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480