Koushihan - et forbillede

Koushi har en unik baggrund - og kan derfor give sine studerende en unik undervisning.

26-årige Koushihan Radhakrishnan, også kaldet Koushi, arbejder som klasselærer for 8.a på Bakkeskolen i Kolding. Han kom til Danmark som 4-årig og har læst på den internationale linje ved Læreruddannelsen i Jelling. Derfor har en en næsten global tilgang til det at være lærer.

Hvorfor valgte du at blive lærer?

Jeg har altid gerne villet læse religion, og det var meningen, at jeg efter gymnasiet ville tage et sabbat år og derefter påbegynde religionstudiet. Men det ene sabbat år blev til to og i løbet af de to år arbejdede jeg otte forskellige steder. Lige fra opvasker til telemarketing til rengøring. På et tidspunkt blev jeg ansat på en lille friskole. Det var hovedsageligt som pædagogmedhjælper, men jeg begyndte også at få nogle vikartimer og var med til et projekt omkring Indien. Det var dér, jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være lærer. Jeg har ikke fortrudt mit valg - selvfølgelig er der hårde tider, men når man får at vide af sin 4. klasse, at man er den bedste lærer, de nogensinde har haft, så er man klar over, at man har valgt rigtigt.

Hvad synes du, du fik ud af at gå på den internationale linje i Jelling?

Den internationale linje gør det muligt at få indsigt i mange dimensioner. Skolen er i dag en arena for sammensmeltning for en masse kulturer. For at få forståelse for andre kulturer er man nødt til at forstå sin egen, og derfor er den internationale linje et sundt forum. Som studerende er man tvunget til at skulle forholde sig til sig selv og sin omgivne kultur samtidig med at skulle forholde sig til andre kulturer, fordi der er udenlandske studerende på holdet. Det er en god øvelse, da der ude i den virkelige verden venter elever og forældre med en anden etnisk baggrund. Man kan sige, at man i det små får afprøvet nogle kulturelle metoder, før man skal ud i det virkelige liv. Derudover er der mulighed for at tage en del af sin uddannelse i udlandet. Jeg mener absolut, at alle lærerstuderende burde tage på sådan en tur. Man vokser som person både rent mentalt og fagligt. Det gør, at man har mulighed for at få en indsigt i, hvordan skole og læring tænkes i andre lande og dermed kan tage idéer og metoder til sig, som kunne bruges i sin egen lærergerning.

Tror du, at du med din personlige baggrund og din uddannelse kan give børnene noget specielt?

Absolut. Man har en tendens til at tro, at folk som ikke hedder Hansen eller Jensen til efternavn, er dem, der står bag en pizza disk. Det er vigtigt for mig at være en rollemodel først og fremmest for elever med en anden etnisk baggrund. Men jeg mener også, at jeg med min kulturelle baggrund kan give de danske elever en indsigt og tilgangsvinkel de forskellige "ting", som mine danske kollegaer netop ikke har mulighed for. Det kunne være kulturelle og religiøse forskelle.

Du har efter uddannelsen fået arbejde på Bakkeskolen i Kolding - hvad laver du dér?

Jeg arbejder på Bakkeskolen, fordi skolen har stor interesse for internationalt samarbejde. Jeg er på nuværende tidspunkt blevet UNESCO koordinator her og og er igang med at opstarte et samarbejdsprojekt i den tidligere danske koloni i Sydindien - Tranquebar. Desuden har skolen også haft samarbejde med St. Croix og Ghana. Jeg er også med i et nystartet samarbejde med nogle skoler i North Carolina, USA. Jeg underviser blandt andet i engelsk og holder mig helst hos de ældre elever. Her har jeg nemlig mulighed for at arbejde med spændende tværfaglige og tværkontinentale projekter. Det er lige mig.