Univercity College Lillebælt
Lærer

Læreruddannelsen er til dig, der kan lide at være på – og ved, hvad du snakker om. Du har kompetencerne til at formidle uanset, om publikum er voksne, skoleelever, jægersoldater eller erhvervsledere.




Optagelse, meritlærer og enkeltfag

Enkeltfag

Uddannelsen er åben for alle, som opfylder de adgangsbetingelser, der gælder for den samlede læreruddannelse, dvs. studentereksamen, HF, HHX, HTX eller tilsvarende eksamen med eksamen på gymnasialt B-niveau i det/de fag, der ønskes uddannelse i.  Du kan desuden søge dispensation, hvis du kan dokumentere kvalifikationer, som svarer til optagelseskravene. Alle ansøgninger vurderes individuelt.

Meritlæreruddannelsen

Kandidater, bachelorer eller professionsbachelorer, der er uddannet i ét eller to af folkeskolens fag. Du kan få merit for de tilsvarende linjefag i læreruddannelsen. Du skal uddannes i læreruddannelsens pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi og pædagogik) samt have praktik svarende til 0,3 årsværk. Hvis du kun har ét af folkeskolens fag, skal du yderligere studere ét linjefag efter eget valg. Uddannelsen kan endvidere søges af andre, der opfylder alle følgende betingelser

  • Du skal være fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes
  • Du skal have en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau
  • Du skal have mindst 2 års erhvervserfaring.

Studerende optaget i denne gruppe skal gennemgå uddannelse i to linjefag efter eget valg. For at kunne påbegynde et linjefag, skal du have mindst gymnasialt B-niveau i det pågældende fag. Hvis du ikke har dette ved optagelsen, kan du evt. begynde med de pædagogiske fag og tage fag på det krævede gymnasiale niveau samtidigt. Du kan enten vælge et stort og et lille linjefag eller to små linjefag.

Læreruddannelsens store linjefag (svarende til 1,2 årsværk) er dansk med aldersspecialisering, matematik med aldersspecialisering, naturfag med specialisering i fysik/kemi eller natur/teknik, engelsk, historie og idræt.

Læreruddannelsens små linjefag (svarende til 0,6 årsværk) er billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Du skal desuden have læreruddannelsens pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi og pædagogik) samt 12 ugers praktik I folkeskolen.

University College Lillebælt   Soldalen 8   7100 Vejle   Tlf. 6318 3000   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480   Om dette websted