Univercity College Lillebælt
Optagelse

Optagelse sker gennem den Koordinerede tilmelding KOT.



Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

Vurdering af realkompetencer

Realkompetencevurdering i professionsbacheloruddannelserne

En individuel realkompetencevurdering har til formål at give anerkendelse for en ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetence i forhold til en given professionsbacheloruddannelse.

Vurderingen foretages i forhold til enten adgangskrav til en uddannelse eller målbeskrivelser for en uddannelse eller dele heraf.

Vurderingen af dine kompetencer foretages med henblik på at vurdere hvorvidt

  • du har kompetencer, der kan erstatte de formelle adgangskrav
  • du skønnes at kunne gennemføre uddannelsen

Merit og realkompetencevurdering

Der er forskel på merit og realkompetencevurdering. Merit gives for dele af en uddannelse, når en ansøger mere end opfylder adgangskravene. Realkompetencevurdering gives til ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav.

Hvad gør du for at få realkompetencevurdering

Ønsker du foretaget en konkret vurdering af dine reelle kompetencer med henblik på ansøgning om optagelse på professionsbacheloruddannelsen, gør du følgende

  • Sæt kryds i KOT skemaet punkt 4 F ”Jeg søger om optagelse med særlig tilladelse”.

  • Gå ind på hjemmesiden www.minkompetencemappe.dk , print skemaet ud, og udfyld de punkter, der er relevante for dig.

Ansøgning

Sammen med KOT ansøgningen, hvor der søges om dispensation, vedlægger du skema fra Minkompetencemappe.dk, eller tilsvarende beskrivelser af grundlaget for at få en realkompetencevurdering.

Det er dog muligt at eftersende en ansøgning om realkompetencevurdering (inklusive dokumentation) efter nærmere aftale med studiekontoret.

Formelle adgangskrav til visse uddannelser

Der henvises til bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse). BEK nr 106 af 09/02/2009 Gældende, bilag 1.

Eller du kan få inspiration ved at se på eksempel på adgangskrav til Pædagoguddannelsen i Jelling.

 

Ansvarlig for siden: Lotte Kjeldager Sørensen, loks@ucl.dk. Senest opdateret den 26. marts 2010.
University College Lillebælt   Soldalen 8   7100 Vejle   Tlf. 6318 3000   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480   Om dette websted