Luft under vingerne - Har du lyst til et udlandsophold, kan det sagtens forenes med studiet.
Som pædagogstuderende har du mulighed for at komme uden for landets grænser og give din uddannelse en international vinkel. Enten gennem et studieophold i udlandet, der dækker elementer af uddannelsen. Eller - som de fleste vælger - ved at lægge en 6-månders praktikperiode i udlandet på andet eller tredje studieår.I løbet af et år er cirka 15 studerende i Jelling i udlandspraktik fordelt på både Norden, Europa, USA, Canada, Asien og Afrika.
Du formulerer målet med praktikken sammen med din praktiksupervisor og får tildelt et egnet praktiksted af den internationale koordinator. Herefter laves en formel uddannelsesaftalt med det udenlandske praktiksted.
Du kan ikke forvente lønnet praktik som i Danmark, men til gengæld kan SU normalt medbringes. Praktikophold i Norden og Europa støttes med stipendier fra NORDPLUS og LEONARDO.
Ansøgningsskema til studieophold i udlandet