University College Lillebælt
Pædagog

På Pædagoguddannelsen kan du selv sammensætte dit studium.




Praktik

Praktik er en væsentlig del af pædagoguddannelsen og er integreret i hele uddannelsesforløbet.

Pædagoguddannelsen indeholder tre praktikperioder på forskellige praktiksteder. Der er i alt cirka 15 måneders praktik i hele studieperioden.

Formålet med praktikken er, at den studerende deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde og lærer at løse pædagogiske opgaver på en kvalificeret måde. Både alene og i samarbejde med praktikstedets personale.

Praktikstedet stiller kvalificeret vejleder til rådighed for den studerende, og pædagoguddannelsen samarbejder med både den studerende og praktikstedet omkring praktik og uddannelsesudbytte.

Generelt om praktik

Praktikken er et vigtigt omdrejningspunkt i uddannelsen, som kvalificerer den studerende til at forbinde teori og praksis. De tre praktikperioder fordeler sig sådan: 

  • 1. studieår/1. Semester – 47 dage á 6 timer (i alt 282 timer på praktikstedet) herudover 5 studiedage på seminariet. Praktikken er SU finansieret. 
  • 2. studieår/ 3 semester: 6 måneder/ 780 timer praktik. Ansættelse på praktikstedet. Løn 9.756,49 pr. mdr. 
  • 3. studieår/ 6 semester: 6 måneder/ 780 timer praktik. Ansættelse på praktikstedet. Løn 10.074,47 pr. mdr. 

Regioner og kommuner stiller praktikpladser til rådighed, og den studerende er sikret en praktikplads. 

I alle tre perioder modtager den studerende vejledning på praktikstedet, og i de lønnede praktikperioder modtager den studerende praktikbesøg af den tilknyttede seminarielærer. I alle perioder udarbejder den studerende et praktikdokument. Som led i dette arbejde opstiller den studerende læringsmål for sin praktik.

Arbejdsaspektet og studieaspektet i praktikken:

Der er to vigtige aspekter ved praktikken - arbejdsaspektet og studieaspektet. Om arbejdsaspektet kan det lidt kort siges, at den studerende på praktikstedet indgår i og udfører praktisk pædagogisk arbejde på linje med det øvrige personale - dog med de eventuelle begrænsninger, der kan ligge i manglende viden og erfaring. Den studerende vil dels arbejde med pædagogiske forløb, som hun/han selv har været med til at planlægge, udføre og evaluere, dels i forløb og rutiner, som hun/han ingen indflydelse har haft på. Det er helt naturligt, at det er sådan, fordi den studerende både skal øve sig i selv at formulere sig omkring praktisk pædagogik og i at indgå som medarbejder omkring en etableret struktur og praksis.

Om studieaspektet kan man sige, at den studerende er i praktik ikke kun for at udføre praktisk pædagogisk arbejde, men også for at studere arbejdet.

For praktiksteder

Vores praktiksteder finder alt, hvad de skal bruge under UCL sites. Her har vi etableret en fælles side for alle praktiksteder i University College Lillebælt. Denne centrale side skal sikre, at alle vore praktiksteder altid kan finde opdaterede bekendtgørelser og blanketter vedrørende praktikuddannelsen.

Klik for at komme til pædagoguddannelsens praktikside under UCL sites.

 

 

Ansvarlig for siden: Jan Apollo, jaap@ucl.dk. Senest opdateret den 12. oktober 2011 af Trine Borstrøm.
University College Lillebælt   Soldalen 8   7100 Vejle   Tlf. 6318 3000   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480   Om dette websted