Selv om du er vant til en høj standard i fysiklaboratoriet på gymnasiet, kan du godt blive lidt misundelig, når du med egne øjne kan se, at Babette fra klassen har et hjerte.
Af Lisbet Gonge Jensen og Katrine Pedersen, 2.a Fysik B, Tørring Gymnasium
På University College Lillebælt i Odense får radiografstuderende en unik mulighed for at komme helt tæt på deres kommende arbejde. Radiografuddannelsen fokuserer på, at de studerende får praktiske muligheder for at prøve alt grejet på selve skolen, inden de skal ud på arbejdsmarkedet. Den 15. december skulle et besøg overbevise os om dette.
Vi blev mødt af en meget engageret radiograf/studievejleder, som fastslog, at vi nu havde sat vores fødder på landets bedste skole. De næste par timer skulle vi så opleve dette udsagn på egen krop - bogstaveligt talt. Det var spændende at være på et studiested med så meget viden om, hvad der sker inde i kroppen. Det giver automatisk anledning til syrede spørgsmål og vilde forsøg. Eksempelvis så vi med ultralydsscanneren, som er placeret i uddannelsens kælder, at Babette har både nyrer og et hjerte. Vi så det banke, og endnu mere interessant blev det, da hun fik et billede med hjem af det.
Vi blev delt op i hold, som på skift hørte om og prøvede ultralydsscanning, røntgenapparat og MR-scanning. På studiet i Odense råder de nemlig over apparater der, med studievejlederens ord, ville gøre de andre studiesteder grønne af misundelse. Vi fik chancen for at forvisse os om vigtige spørgsmål som "har jeg nu også to nyrer?", "Skal jeg snart tisse?", "Er jeg gravid?", "Eller har jeg mon andre spændende ting i min krop?"...
Da vi både ved hjælp af røntgenstråling og ultralyd fik set ind i enten kammeratens, vores eget eller en dukkes indre, gav det lejlighed til yderligere spørgsmål. Og underviserne var flinke til at svare, selvom der nogle gange fløg en del latinske betegnelser gennem luften. Og de var ikke bange for at gå fagligt i dybden i forklaringen af eksempelvis røntgenstråling. Vi hørte om elektroner, som springer fra den ene skal til den anden og udsender røntgenstråling, som til sidst ender som et sorthvidt billede på skærmen, og diagnosen kan stilles.
Rygerne fik også et ord med på vejen. Ord som åreforkalkning og tjærelunger lød, men i kælderens røntgenrum blev vi overbevidste om, at alle lunger er sorte - i hvert fald på et røntgenbillede.
Radiografuddannelsen i Odense er et virkeligt spændende sted, hvor vi, hvis vi skal være ærlige, godt kunne have brugt et par timer mere. Eller vi kunne komme tilbage for at prøve MR-scanneren, som er ved at blive stillet op i kælderen.
Tak for en meget spændende og udbytterig dag.