University College Lillebælt
Sygeplejerske

Uddannelsen til dig, der ikke blæser omkuld.



Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

Sport, søfart og sundhed i Svendborg

Som studerende i Svendborg kan du blive en del af et aktivt musik-, kultur- og idrætsmiljø.

Svendborg er en aktiv studieby med mange unge, der er i gang med uddannelse.

Studerende fra sygeplejerskeuddannelsen, lærer- og pædagoduddannelsen og søofficeruddannelserne mødes på tværs både i fritiden og om specielle studiearrangementer.

Et aktivt fritidsliv

Vandre, løbe- eller cykelture i det bakkede landskab, lystfiskeri langs kysterne efter fx havørred, sejlads i et af Danmarks bedste sejlsportsområder, besøg på en af de mange forskellige øer, eller ture til stranden for bare at dase og slappe af mellem studierne er få blandt mange oplagte muligheder for at nyde den skønne sydfynske natur.

I Svendborg er der både svømmehal og badeland, ligesom der findes et stort Fun- & Sportscenter med bl.a. bowling- og squashbaner.

Kultur og natteliv

Svendborg ligger centralt for besøg på adskillige museer og gallerier. Svendborgs Kunstbygning rummer fx skulpturer af bysbarnet og billedhuggeren Kai Nielsen. Han tilhørte kunstnergruppen Fynboerne og var en af fornyerne af dansk skulptur ved indgangen til det 20. århundrede. Området rummer også museer og gallerier med udstillinger af såvel internationale som lokale kunstnere. Det Naturhistoriske Museum NATURAMA i Svendborg er også et besøg værd.

Kan man lide at gå i teatret, er der hele tre muligheder i Svendborg: Det traditionsrige Rottefælden, Baggårdsteatret og Svendborg Teater. I Svendborg ligger også et topmoderne og nyrenoveret biografcenter, Scala 1234, med 4 sale og mange film på programmet.

Mange små hyggelige caféer, mange med live musik i weekenderne, gode spisesteder, forskellige værtshuse og store diskoteker danner rammen om et levende aften- og ind imellem heftigt natteliv, hvor der kan være rigtig god gang i den.

Idræt

På Sydfyn samarbejder idrætsklubber, uddannelsesinstitutioner, kommuner og erhvervsliv om at skabe optimale faciliteter og muligheder, så sportsinteresserede unge kan få en hverdag hvor skole, sport og fritid spiller sammen.

Intet andet sted i landet kan så mange idrætsgrene dyrkes på så højt et niveau i kombination med så stort et antal uddannelser over så bredt dækkende et alderspænd indenfor så koncentreret et geografisk område. Læs også om Sports Study Sydfyn.

Naturen

Naturen på Sydfyn er noget af det smukkeste i Danmark. Det stærkt kuperede terræn med varierede og betagende kyststrækninger, store skovområder, små hyggelige landsbyer, moser, enge, levende hegn, m.m. danner en skøn ramme om diverse udendørsaktiviteter og -oplevelser.

Dertil kommer et væld af interessante større og mindre øer, fx Langeland, Tåsinge, Thurø, Drejø, Skarø og Hjortø. De ligger alle i umiddelbar nærhed af Skårup/Svendborg. Nogle af dem kan nås via broer og dæmninger, til fods, på cykel eller i bil. Andre kan nås via daglige færgeforbindelser fra Svendborg.

Ansvarlig for siden: Karsten Petersen, kape@ucl.dk. Senest opdateret den 17. oktober 2011 af Trine Borstrøm.
  • Benedicte Teisen Sygepl.SV, Studievejleder63183100Du kan tale med Benedicte om optagelse, adgangskrav, ansøgning og muligheder for merit. Benedicte vejleder også om orlov og overflytning.
  • Inger Jensen Sygepl.SV, Studievejleder63183100Inger ved besked om optagelse, adgangskrav, ansøgning, indhold og fag i uddannelsen samt karrieremuligheder.
  • Tove Ecklon Sygepl.SV, International koordinator63183277Hvis du overvejer at rejse ud i din studietid, kan du søge råd og vejledning hos Tove.
  • Stephanie Vierø Sygepl.SV, TutorStephanie er uddannet social- og sundhedsassistent og er meritstuderende.
  • Kathrine Bender Sygepl.SV, TutorKathrine er startet på sygeplejerskeuddannelsen direkte fra STX.
  • Benedicte Teisen Sygepl.SV, Studievejleder
  • Inger Jensen Sygepl.SV, Studievejleder
  • Tove Ecklon Sygepl.SV, International koordinator
  • Stephanie Vierø Sygepl.SV, Tutor
  • Kathrine Bender Sygepl.SV, Tutor
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg   Baagøes Allé 8B   5700 Svendborg   Tlf. 6318 3100   E-mail: baa-sygepleje@ucl.dk   CVR: 30859480