University College Lillebælt
Sygeplejerske

Uddannelsen til dig, der ikke blæser omkuld.




Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Rammerne for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er ekstremt gode.

 

Vi er en moderne uddannelsesinstitution med et dejligt lyst og behageligt miljø både inde og ude. Der er gode undervisningslokaler og f.eks. motionsrum, grupperum og en lækker kantine. Her er dejlige omgivelser, men det er ikke det vigtigste.

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle optager årligt omkring 180 studerende og er dermed en af de største sygeplejerskeuddannelser i Danmark. De studerende fordeles med et efterårsoptag i september og et forårsoptag i februar.

Vi tilbyder også et skræddersyet meritforløb for social- og sundhedsassistenter, der i forvejen har kendskab til sygeplejen. 

For hos os drejer det sig om uddannelsen, hvor vi markerer os med solid forbindelse til praksis. De fleste undervisere har arbejdet som sygeplejersker og kender derfor til den virkelighed, du skal ud og fungere i. Vi har også gode muligheder for, at du kan øve dig i praktisk sygepleje på uddannelsesinstitutionen.

Danmarks bedste undervisningsmiljø 2007 

Mange uddannelser har det med at sige, at den studerende er sat i centrum. Men hos Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle gør vi mere end det. Vi har tæt kontakt med de studerende og synes, at det er vigtigt, at de er en del af uddannelsens mange udvalg og lytter til, hvad de siger. Det resulterede i prisen for Danmarks bedste undervisningsmiljø i 2007.

Sygeplejersker arbejder internationalt, og vi skaber derfor gode rammer for, at du kan vælge at tage dele af din uddannelse i andre lande som for eksempel Norge eller Australien. Vi har medarbejdere, som støtter dig, når du vil til udlandet, og som kan trække på gode kontakter verden over. Du kan også sætte en international vinkel på din uddannelse ved af vælge et to ugers engelsksproget teoriforløb. Her samarbejder du både med udenlandske sygeplejestuderende og studerende fra sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg. Læs mere på nursingsmodules på vores engelske sider.

Sygeplejerskeuddannelsen giver dig en udvikling og flytter dig personligt - i samspil med undervisere, kolleger i praksis og patienter. Kunne du tænke dig en uddannelse, hvor viden, handlekraft og medmenneskelig omsorg hænger uløseligt sammen? Så er uddannelsen til sygeplejerske i Vejle måske noget for dig.

Se vores nye video om uddannelsen her:

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Ansvarlig for siden: Karsten Petersen, kape@ucl.dk. Senest opdateret den 4. november 2011 af Lotte Kjeldager Sørensen.
  • Anni Johansen, Sygepl.Vejle, Studievejleder63183030Anni er klar til at vejlede dig generelt om sygeplejerskeuddannelsen og adgangskrav.
  • Susan Lejsgaard, Sygepl.Vejle, Studievejleder63183030Susan er klar til at vejlede dig generelt om sygeplejerskeuddannelsen og adgangskrav.
  • Karsten Petersen, Sygepl.Vejle, Studievejleder63183030Karsten er klar til at vejlede dig generelt om sygeplejerskeuddannelsen og adgangskrav.
  • Hanne Holdt, Sygepl.Vejle, Studievejleder63183030Hanne er klar til at vejlede dig generelt om sygeplejerskeuddannelsen og adgangskrav.
  • Maria Hummelmose, Sygepl.Vejle, Studenterstudievejleder4045 8977Du kan ringe til Maria onsdage mellem kl. 15.30 og 17.30.
  • Anni Johansen, Sygepl.Vejle, Studievejleder
  • Susan Lejsgaard, Sygepl.Vejle, Studievejleder
  • Karsten Petersen, Sygepl.Vejle, Studievejleder
  • Hanne Holdt, Sygepl.Vejle, Studievejleder
  • Maria Hummelmose, Sygepl.Vejle, Studenterstudievejleder
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle   Soldalen 8   7100 Vejle   Tlf. 6318 3030   E-mail: SOL-sygepleje@ucl.dk   CVR: 30859480