Univercity College Lillebælt
Biblioteket

Altid tæt på og klar til at hjælpe dig.



Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

Studieværktøjer

Her finder du en række værktøjer som kan bruges i forskellige sammenhænge på dit studium.

Ordbøger

UCL har købt adgang til online ordbøger fra Gyldendals Forlag:

Super PRO: Engelsk/Dansk - Dansk/Engelsk

Opslag angiver betydning og termer som starter eller ender med ordet, synonymer, ordforbindelser og eventuelle henvisninger til Den Store Danske. Dansk/Engelsk versionen indeholder omkring 59.000 opslagsord mens den Engelsk/Danske version indeholder ca. 51.000 opslagsord.

Ved installation af DesktopOrdbogen på din computer oprettes en genvej til opslagsværket.

Adgang: log ind via WAYF på hjemmesiden for at få adgang til den fulde ordbog

 

Klinisk Ordbog

Opslag angiver betydning og termer som starter eller ender med ordet, synonymer, ordforbindelser og eventuelle henvisninger til Den Store Danske. Værket indeholder over 32.000 opslagsord og giver mulighed for oversættelse af en række fagtermer til engelsk.

Ved installation af DesktopOrdbogen på din computer oprettes en genvej til opslagsværket.

Adgang: log ind på WAYF på hjemmesiden for at få adgang til den fulde ordbog

 

Retskrivningsordbogen

Et netudgave af Retskrivningsordbogen fra 2001 som kun giver mulighed for enkle opslag. 

Retskrivningsregler og andre råd til retskrivning finder du på sproget.dk

Adgang: fri adgang

 

Ordnet

Ordnet.dk administreres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Siden indeholder links til 3 ordbøger:

  • Den Danske Ordbog: moderne dansk sprog (fra ca. 1955 - )
  • Ordbog over det danske Sprog: historisk ordbog (fra 1700 til ca. 1950)
  • Korpus: sproget i brug (samling af tekster til sproglige undersøgelser)

Adgang: fri adgang

 

Referenceværktøjer 

RefWorks

University College Lillebælt abonnerer på det webbaserede referencehåndteringsværktøj RefWorks, der bl.a. kan bruges til at fremstille litteraturlister til opgaver og artikler.

Studerende og ansatte ved UCL kan benytte systemet.

Ved oprettelse som bruger skal du bruge din ucl-mail. Ved indlogning uden for University College Lillebælts netværk, skal du bruge en gruppekode, som du kan få ved henvendelse til biblioteksafdelingen på Blangstedgårdsvej.

Du kan finde vejledninger o. lign. på engelsk på RefWorks hjemmeside. Yderligere vejledninger om hvordan Refworks bruges sammen med andre databaser finder du i bibliotekets Fronterrum.

Du kan finde en vejledning på dansk udarbejdet af VIA University College - kig under links og vælg "RefWorks vejledning".

Århus School of Business har endvidere oprettet en blog, hvor du kan finde svar på mange spørgsmål vedr. brug af RefWorks.

 

 

Stop Plagiat

Stopplagiat.nu er et site udviklet i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Århus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Forum for Brugeruddannelse.

Websitet indeholder en webtutorial som har til formål at eksplicitere nogle af de overordnede regler, der gælder for videnskabelig redelighed, så studerende kan sætte sig in reglerne om plagiering og videnskabelig redelighed inden deres arbejde bedømmes.

 

Problemformuleringsværktøjer

Scribo

SCRIBO er et værktøj, der hjælper studerende i gang med den indledende del af deres opgaveskrivning. De studerende bliver systematisk guidet igennem en række spørgsmål, som hjælper dem til at afklare opgavens problemformulering, formål, empiri, teori og metode samt fremgangsmåde og litteratursøgning. SCRIBO kan også anvendes som forberedelse til vejledningsmøder både individuelt og til grupper.

For at bruge Scribo skal du logge ind via WAYF, brug dit login til UCL netværket.

 

Informationskompetenceværktøjer

B!NKO

Basismodul i informationskompetence (BINKO) er udarbejdet af Syddansk Universitetsbibliotek og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU.

Programmet består af 4 selvstudiemoduler:

  • søgeteknik
  • databaser
  • kildekritik
  • referencer 

 

SWIM2 (engelsk udgave)

SWIM (Streaming Webbased Information Modules) er et webbaseret interaktivt rollespil, som kan hjælpe dig til at få overblik over hvilke typer information du har brug for, når du arbejder med projekter og andre skriftlige opgaver.

I videorollespillet er du det fjerde medlem af en projektgruppe. I løbet af spillet bliver du, ved hjælp af gruppediskussioner, præsenteret for forskellige forslag til hvordan du kan bruge information i forskellige situationer som du vil komme ud for i løbet af projektskrivningsforløbet.

Til den danske version af spillet hører 5 informationsmoduler, som uddyber og forklarer de forskellige faser:

 

UB-Testen

Et program udarbejdet af DEFF, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Det Kongelige Bibliotek, hvor brugere besvarer spørgsmål om akademisk informationshåndtering og -søgning.

Programmet består af 5 moduler med 6 multiple choice spørgsmål:

  • søgemetoder og-teknik
  • materialetyper og søgesteder
  • kilder og kritik
  • regler og redelighed
  • ressourcer og dit fag
Ansvarlig for siden: Rikke Bisgaard, ribi@ucl.dk. Senest opdateret den 4. juni 2010.

Sommerferielukning

Biblioteksafdelingerne holder lukket i perioden (begge dage inkl.):

Asylgade: 5.juli - 1.august
Blangstedgårdsvej
: 5.juli - 1.august
Jelling: 1.juli - 1.august
Lucernemarken: 5.juli - 15.august
Middelfartvej: 5.juli - 1.august
Rømersvej: 5.juli - 8.august
Skårup: 1.juli - 8.august
Svendborg: 5.juli - 8.august
Tolderlundsvej: 12.juli - 8.august
Vejle: 5.juli - 1.august

University College Lillebælt   Soldalen 8   7100 Vejle   Tlf. 6318 3000   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480   Om dette websted