Univercity College Lillebælt
Nyheder




Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

01.02.10

SFO-pædagoger får nye kursustilbud

Et barn er højtråbende, en anden har svært ved at lege med de andre, og en tredje tumler med det danske sprog.

kvinde, der lytterBørn er forskellige, og pædagoger skal derfor kunne mønstre forskellige måder at møde og håndtere børn på. To nye kursustilbud for SFO-pædagoger i Odense kommune sætter nu forskelligheden på dagsordnen.

I det nye kursus Pædagogisk arbejde med tosprogede børn i SFO kan pædagogerne fra kommunens skolefritidsordninger arbejde med, hvad det betyder for tosprogede børns identitet, at de tilhører en minoritet, og hvordan pædagoger kan støtte både børnenes sprogtilegnelse og almene udvikling. I kurset indgår også undervisning og øvelse i dialog med børnenes forældre og hvordan pædagoger kan håndtere forældres erfaringer fra et andet skolesystem end det danske.

Det andet kursus Pædagogisk engagement - at give sig selv i pant vil styrke pædagogers personlige og faglige kompetencer til at skabe et miljø i skolefritidsordningen, så børnene føler sig anerkendt og inddraget.

Skoleafdelingen betaler 

De nye kurser er udviklet i samarbejde mellem Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og Efter- og videreuddannelsen, Pædagogfaglig afdeling. Skoleafdelingen i Odense Kommune betaler kurserne, og deltagelse i kurserne er derfor gratis for pædagoger i Odense kommunes skolefritidsordninger. Du kan læse mere om kurserne her.

Kontakt evt. Pædagogfaglig afdeling for mere information - på evupaedagogfaglig@ucl.dk.

Ansvarlig for siden: Anne Mygind Brodersen, anmb@ucl.dk. Senest opdateret den 1. februar 2010.
University College Lillebælt   Soldalen 8   7100 Vejle   Tlf. 6318 3000   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480   Om dette websted