Nationalt videncenter for realkompetencevurdering indsamler, udvikler og formidler viden om anerkendelse af realkompetencer med et særligt fokus på metoder til dokumentation og vurdering af realkompetencer.
Hvad lærer vi ved at tage en tørn med bestyrelsesarbejde i den lokale gymnastikforening, og hvilke kvalifikationer tilegner vi os ved at deltage i et projektforløb på vores arbejdsplads? Livet igennem tilegner vi os viden, som vi ikke har papir på, men som kvalificerer vores arbejde. Vi kalder det realkompetence.
Ved formelt at anerkende uformelle kompetencer giver vi mennesker mulighed for at kunne bygge videre på deres reelle kompetencer. NVR - Nationalt videncenter for realkompetencevurdering - indsamler, udvikler og formidler viden om anerkendelse af realkompetence.
Målet er at omsætte viden om realkompetencevurderinger til gavn for en række interessenter:
NVR samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer og forskningsinstitutioner i både Danmark, Norden og internationalt. Derudover er NVR partner i Nationalt center for kompetenceudvikling (NCK).
Bag NVR står et partnerskab bestående af University College Lillebælt, Ingeniørhøjskolen i Århus, Erhvervs-akademi Århus og VIA university College.
Fra University College Lillebælt deltager flere medarbejdere i NVR:
Læs meget mere om Nationalt videncenter for realkompetencevurdering på www.nvr.nu