University College Lillebælt
Publikationer

Vi prioriterer, at ny viden sættes i spil.



Læs højt Forstør tekst Udskriv Share/Save/Bookmark

Evaluering på uddannelser i sundhed

I perioden 2003-2007 gennemførte UCL et tværfagligt evalueringsprojekt for uddannelserne Ergoterapeut, Fysioterapeut, Radiograf og Sygeplejerske.

Projektet favner både den teoretiske og den kliniske uddannelse og er gennemført med vejledning fra Syddansk Universitet. En tværfaglig evalueringsgruppe er på baggrund af en metaevaluering i gang med justering af de udviklede tiltag.

Formål

Projektet skal udvikle og implementere en evalueringspraksis som bidrager til at kvalitetsudvikle de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt (UCL). Projektet skulle også bidrage til akkreditering af professionsbacheloruddannelserne samt øge gennemsigtigheden af uddannelserne. Projektet har taget afsæt i undervisningsministeriets katalog over kriterier for professionsbacheloruddannelserne og bygger dermed på kriterier, som Danmarks Evalueringsinstitut anvender ved akkreditering af professionsbacheloruddannelserne i Danmark.

Design

Evalueringsprojekt har været tilrettelagt som et udviklingsprojekt med afsæt i udviklingsorienteret evaluering. Der har været og er fortsat fokus på selvevaluering af læringsmiljø og undervisningens tilrettelæggelse i både klinisk og teoretisk undervisning med sigte på at sikre en løbende kvalitetsudvikling.

Outcome 

Resultatet er en evalueringsstrategi og evalueringspraksis, hvor dele er fælles for de sundhedsfaglige professionsuddannelser, og andre dele er monofaglige og lokalt forankret. Der er for både teoretisk og klinisk uddannelse udviklet beskrivelser af:

  • Idealet for den gode undervisning
  • Etiske retningslinjer for evaluering af undervisning
  • Evalueringsstrategi og evalueringspraksis
  • Evalueringsmetoder og evalueringsredskaber

I forløbet har der været afholdt 2 tværfaglige temadage med deltagelse af evalueringsinteresserede fra hele landet. Som afslutning på evalueringsprojektet er foretaget en metaevaluering af evalueringspraksis for den teoretiske uddannelse. Metaevalueringens fund bearbejdes og implementeres i løbet af 2008.

Projektbeskrivelse og rapporter ses til højre på denne side.

Ansvarlig for siden: Ditte Bjerrisgaard Bundesen, dbbu@ucl.dk. Senest opdateret den 5. december 2011.
Udvikling & Viden, Odense   Lucernemarken 1   5260 Odense S   Tlf.   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480