Evalueringsrapport fra Læreruddannelsen på Fyn viser, at inddragelse af cases er velegnet til uddannelsens studieforløb, der lægger op til praktik i skolen.
"Cases hjælper os med at få indblik i det virkelig liv som lærer, uden reelt at være i praktik. Det er motiverende".
På denne måde forklarer en studerende fra Læreruddannelsen på Fyn gevinsten ved, at underviserne i et udviklingsprojekt prøvede at basere undervisningen på cases. Casene blev brugt til både at forberede de studerende til perioden i grundskolen og efterfølgende til at bearbejde deres praksis.
Erfaringerne fra udviklingsprojektet er nu samlet i en rapport, der beretter, at anvendelsen af cases blandt andet klart forbedrer de studerendes motivation, deres faglige fordybelse og forbereder dem til virkeligheden i skolen. Rapporten viser også, at virkningsevaluering er en brugbar metode til at udvikle pædagogiske processer, men det er resursekrævende. I evalueringen testes undervisernes antagelser om sammenhængen mellem forløbets aktiviteter og effekten heraf. Denne tilgang kaldes en virkningsevaluering.
Projektrapporten kan downloades via link i højre side.