Målrettede kurser i brugen af interaktive whiteboards
I sig selv gør et interaktivt whiteboard ikke nogen forskel i undervisningen. Skal tavlens potentiale udnyttes og investeringerne bære frugt, er det nødvendigt med efteruddannelse.
Med et grundkursus får du IWB-beviset
Målet med kurset er, at deltagerne får kompetencer i brugen af tavlen samt viden om, hvordan den kan bruges i skolens mange fag.
Deltagerne vil efter kurset selv kunne anvende tavlens faciliteter og selv kunne indgå som sparringspartnere over for kolleger.
Kurset giver en generel indføring i brugen af tavlen samt en gennemgang af, hvorledes den medfølgende software kan understøtte læring. Gennem en række praktiske øvelser inddrager vi tavlens egen software samt andre programmer og giver idéer til forskellige undervisningsforløb.
Kurset er på 6 timer, og efter endt kursus får deltagerne IWB-beviset.
Fag- og temakurser
Deltagerforudsætninger: færdigheder svarende til dem man erhverver sig på grundkurset.
Målet er at give deltagerne forudsætninger for at bruge interaktive whiteboards i læringsprocessen i et fag eller fagområde, så læringen bliver forøget.
Kurserne er på 4 timer. Kursisterne bliver introduceret til værktøjer og eksempler på brug af tavlerne i det enkelte fag.
Som eksempel herpå kan nævnes lege og eksperimenter med bogstaver, ord, sprog og tekster samt arbejde med eventyr og historier i dansk.
Hvor og hvornår bestemmer du
Klik her for at se vore kurser i interaktive whiteboards. Passer datoerne ikke dig og dine kollegaer, eller vil I hellere have, at vi kommer ud på jeres skole og afholder kurset, så kan det sagtens lade sige gøre. Har I særlige ønsker, kan I rekvirere opgaven hos pædagogisk konsulent Lene Rasmussen, ledr@ucl.dk.
Vil du vide mere
Se folderen udgivet af Centre for Undervisningsmidler: 'Kurser i brugen af Interaktive Whiteboards i undervisningen' - pdf-fil, og læs mere om IWB-beviset på hjemmesiden her.
Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt pædagogisk konsulent Lene Rasmussen - ledr@ucl.dk.