Formelsamlingen indeholder en del fornyelser og skal bruges til forårets prøver i matematik i 9. og 10. klasse
I forordet til formelsamlingen skriver Skolestyrelsen: 'Hensigten med at udarbejde en særlig formelsamling til brug ved folkeskolens afsluttende prøver er bl.a. at afgrænse det fagsprog og de matematiske begreber, der uden yderligere forklaring kan indgå i de afsluttende prøver. Det kan derfor være en fordel, at eleverne har formelsamlingen til rådighed allerede fra 7. klasse, så der er god tid til at sætte sig ind i indholdet.'
Formelsamlingen indeholder en del fornyelser, især til trigonometri (side 30) og boksplot (side 70). Link til Formelsamlingen (pdf-fil)
Formelsamlingen trykkes af Matematiklærerforeningen. Første oplag er udsolgt, næste oplag er på lager i starten af juni. Henvendelse kan ske til foreningen via hjemmesiden.