Metoden skærper elevernes sociale kompetencer og faglighed gennem aktiv deltagelse og engagement
I de seneste år er interessen for Cooperative Learning, eller på tysk: Kooperatives Lernen, vokset. Metoden er ikke ny, men er udviklet gennem de sidste 30-40 år.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger: 'Jeg hører det, og jeg glemmer det. Jeg ser det, og jeg husker det. Jeg gør det, og så forstår jeg det'. Det er idéen bag Cooperative Learning - det gælder om at få eleverne til at gøre noget for at forstå.
SPIL-principperne
Principperne i Cooperative Learning er Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse, det der på dansk er blevet til SPIL-principperne. Det handler altså om at afskaffe konkurrencen i klasseværelset og om at få så mange som muligt til at deltage aktivt og på så lige vilkår som muligt.
Elevernes sociale kompetencer bliver trænet gennem alle strukturerne/øvelserne, og samtidig bliver der sat fuldt fokus på fagligheden.
For sproglærere vil der være mange genkendelige elementer i metoden. Man skal altså ikke ud og opfinde noget helt nyt, blot arbejde videre og, måske, mere bevidst med det, man allerede gør.
Metoden i praksis
I de to valgte eksempler er det faglige fokus lagt på sprog og sprogbrug, men det kunne ligeså godt være tekstforståelse, gloseindlæring eller kommunikation om dagligdags emner.
Når eleverne kender måden at arbejde på, kan de selv være med til at udarbejde spørgsmål til fx en tekst.
Aktivitetsniveauet og engagementet i undervisningen stiger - og det er eleverne, der er aktive.
Kilder
'Kooperatives Lernen in der Grundschule', Reinhard Bochmann und Ruth Kirchmann (Kan købes på nettet)
'Cooperative Learning', Spencer Kagan og Jette Stenlev. Se den i Informationssamlingen
'The nuts and bolts of Cooperative Learning', Johnson and Johnson. Se den i Informationssamlingen