Læs højt Forstør tekst Tip en ven Udskriv

Projektbeskrivelse

De seneste årtier er der investeret en del ressourcer i at fremme brugen af digitale læremidler og læringsressourcer i folkeskolen. It-infrastrukturen er blevet udbygget. Lærernes digitale kompetenceudvikling er blevet sikret med de pædagogiske it-kørekort. Nye E-tjenester bliver jævnligt udbudt. Og i perioden 2004-07 gennemførte regeringen en ambitiøs satsning, programmet It i Folkeskolen (ITIF), der bl.a. gav forlagene mulighed for at søge midler til at udvikle digitale læremidler, samtidig med at kommunerne kunne søge om midler til computere til alle elever i 3. klasse og til at implementere it-strategier på alle niveauer fra klasserummet til kommunens overordnede indsats.

På trods af den massive indsats er lærebogen stadig den mest udbredte læremiddeltype i folkeskolen, og forlagene melder samstemmigt om problemer med at få skabt et marked for digitale læremidler.

Derfor vil vi med dette projekt udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgang til markedet, der kan styrke det erhvervspolitiske sigte via brugerdreven innovation af digitale læremidler. Brugerne omfatter flere led og niveauer fra forlag til folkeskole. Projektet involverer således både elever, lærere, skolebibliotekarer, pædagogiske konsulenter, forskere og producenter i en niveauoverskridende innovationsproces, der kan synliggøre nye markedsmuligheder og "first moover"-fordele - både i et nationalt og et internationalt perspektiv.

Download den samlede projektbeskrivelse.

  • Læremiddel.dk
  • Nationalt videncenter for læremidler
  • Asylgade 7-9
  • DK-Odense C
  • T: +45 30 58 15 23
  • M: dbbu@ucl.dk