Hvad er et ProfessionsLAB?

Det øgede behov for ny og holdbar viden i professionsfeltet, stiller krav om nye og mere hensigtsmæssige læringsplatforme. ProfessionsLABS er UC Lillebælt bud på, hvordan man kan styrke udvikling af professionsviden i et samspil mellem alle relevante aktører.

Med professionsLAB ønsker UC Lillebælt at udvikle

  • samarbejdet med professionsfeltet
  • nye løsninger på konkrete velfærdsproblemer
  • inddragelsen af forskning
  • ny viden i nye fællesskaber på tværs af interesser og optikker
  • nye leverancer og koncepter
  • nye leveringsformer og nye metoder

Derudover skal professionsLAB øge inddragelsen af praksisviden, borgernes behov og studerende i udviklingsarbejdet.

Grænseoverskridende 

Som læringsplatform skaber professionsLAB'et rum for at udfordre grundlæggende antagelser, for at arbejde ud fra viden om ikke-viden - og rum for at bevæge sig ud på usikre områder. Det skaber åbne vidensproduktioner, der overskrider grænserne mellem teori og praksis, mellem uddannelse og erhverv, mellem aktive og passive aktører.

Det engelske begreb for dette er Learning by Developing - det vil sige, at der læres i og af udvikling.

De potentielle aktører i professionslaboratorierne er praktikere, brugere, aftagere, forskere, studerende, udviklere, undervisere, virksomheder og institutioner, og et væsentligt grundlag for professionslaboratorierne er partnerskabsdannelse.

Ansvarlig for siden: Ditte Bjerrisgaard Bundesen, dbbu@ucl.dk. Senest opdateret den 11. maj 2010.
University College Lillebælt   Soldalen 8   7100 Vejle   Tlf. 6318 3000   E-mail: ucl@ucl.dk   CVR: 30859480   Om dette websted