Ergoterapeut

Professionsbachelor

Som ergoterapeut hjælper du mennesker til at mestre deres hverdagsliv. Ergoterapeutuddannelsen er for dig, der synes, det er spændende at arbejde med:

  • Krop, psyke og socialt liv
  • Menneskers udvikling og livskvalitet
  • Hverdagslivets vigtigste aktiviteter
Varighed 3,5 år (7 mdr. praktik)
Sted Odense
Odense
Studiestart September og Februar
Næste ansøgningsfrist 5. juli kl. 12
5. juli kl. 12
Kontakt os Kontakt os

Uddannelsen på 2 minutter

Hør hvorfor Tine og Romalio valgte ergoterapeutuddannelsen 2:23

Arbejdsliv og karriereveje

Ergoterapeuter arbejder med børn, unge, voksne og ældre, der har svært ved at deltage i dagligdagens aktiviteter.

Typisk er det mennesker, der har mistet eller fået nedsat en eller flere fysiske, psykiske eller sociale funktioner.

Det kan fx være:

  • Et barn med et fysisk handicap
  • Et ungt menneske med en sindslidelse
  • En håndværker, der har brækket hånden
  • En ældre kvinde, der har lammelser pga en blodprop i hjernen.

  • Hospitaler
  • Psykiatri og psykosociale tilbud
  • Rehabiliterings- og genoptræningscentre
  • Bo- og aktivitetstilbud
  • Dagcentre og plejehjem
  • Specialskoler og -børnehaver
  • Private virksomheder eller selvstændig

  • Arbejdsmiljøområdet
  • Virksomheder inden for fx produktudvikling
  • Hjælpemiddelrådgivning og -centre
  • Kommunale og regionale forvaltninger
  • Statslige styrelser
  • Patientorganisationer

Undervisning og forskning - fx:

  • Ergoterapeutuddannelser
  • SOSU-skoler
  • Universiteter
  • Forskningsenheder

Ergoterapeuter arbejder også mange andre steder og med andre områder – fx:

  • Fængsler
  • Hospicer
  • Krisecentre
  • Stimulastik

En professionsbachelor i ergoterapi giver bl.a. adgang til:

  • Kandidatuddannelsen i ergoterapi på Syddansk Universitet
  • Sundhedsfaglig kandidatuddannelse på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Andre typer videreuddannelser
I forlængelse af en kandidatuddannelse, kan du tage en ph.d.-uddannelse. Det er en forskeruddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde med regulær forskning inden for et givent felt. 

Efter at have arbejdet som ergoterapeut i et par år, åbnes muligheden for at søge en masteruddannelse. Det er ofte en praksisorienteret akademisk uddannelse.

Jeg glæder mig især til at komme ud og arbejde med nye teknologier, som kan bruges til at hjælpe mennesker, der har det svært. Lige fra XR-teknologi og apps rettet mod forskellige sygdomme til robotter, der kan hjælpe i hverdagen.

Christian Hedegaard

Nyuddannet ergoterapeut

Caroline hjælper børn der har fået en bøvlet start på livet

Caroline gør en kæmpe forskel for mange børns liv. For eksempel Malthe.

- Første gang jeg mødte Malthe var han knapt 2 år og kunne ikke gå som de fleste børn på den alder ellers kan. Malthe kunne kun møffe sig frem på numsen, siger Caroline.

Mød ergoterapeuter på arbejde

Trine er arbejdsmiljøkonsulent 1:36
Helle har sin egen virksomhed 1:59
Gerda arbejder med sårbare unge 2:43

Uddannelsens forløb

Ergoterapeutuddannelsen består af 7 semestre, som hver strækker sig over 20 uger.

Praktikforløb udgør ca 20 procent af uddannelsen.

Den øvrige del af din uddannelse foregår på Ergoterapeutuddannelsen i Odense.

På ergoterapeutuddannelsen lærer du, hvordan du kan hjælpe mennesker til at få en hverdag med mere livskvalitet.

Uddannelsen har fokus på, hvad hverdagens aktiviteter betyder for sundhed og trivsel.

Fokus på menneskers behov og løsninger 
Du lærer at analysere menneskers behov og ud fra det at udtænke, vurdere og føre løsningsforslag ud i livet.

Det kan være ved hjælp af træning og aktiviteter. Men det kan også være i forhold til brug af tekniske hjælpemidler og ændringer i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Derudover lærer du også, hvordan du kommunikerer med og støtter mennesker i livskriser, der kan skyldes fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Talentforløb
I løbet af uddannelsen kan du søge optagelse på særlige talentforløb, hvor du arbejder med et område, du har særlig interesse for.

Talentforløbene kræver en øget arbejdsindsats, og du får mulighed for at få ekstra ECTS-point uden at forlænge uddannelsen.

Du har både holdundervisning, projektarbejde i grupper samt masser af muligheder for at prøve teorien af i praksis.

Undervisningslokaler ligner virkelighedens verden
Den praktiske undervisning foregår i forskellige laboratorie-faciliteter.

Uddannelsen har fx et living lab, der er indrettet som en træningslejlighed med køkken og badeværelse med diverse hjælpemidler.

Derudover har vi også et mobilitetslab, interactive floor og et sanserum, hvor vi øver i, hvordan man kan træne sanserne hos mennesker, der har brug for det.

Teknologier er en vigtig del af undervisningen
På ergoterapeutuddannelsen kommer du også til at arbejde med mange forskellige teknologier.

Det kan være de teknologier som de borgere, du møder som ergoterapeut har - fx sociale robotter til kommunikation, specielle ure til mennesker med demens, vasketoilet og meget andet specialudstyr målrettet mennesker med fysiske eller psykiske handicap.

Du kommer også til at arbejde med højteknologisk udstyr i undervisningen. Det kan fx være VR-briller eller specielle dragter, der kan give dig indtryk af, hvordan det er at have en sindslidelse eller være ældre med fysiske udfordringer.

Undervisningens vekslen mellem teori og praksis skal forberede dig til det, du arbejder med i praktikken.

Ergoterapifagene er kernen i uddannelsen og fylder lidt over halvdelen af uddannelsen. Her lærer du om teorierne bag ergoterapi.

Du lærer, hvordan borgere kan bruge forskellige aktiviteter i en ergoterapeutisk sammenhæng, så de ved mindst mulig hjælp kan opnå størst mulig livskvalitet.

Du lærer også om behandlingsprincipper, metoder og kommunikation.

Igennem uddannelsen arbejder du med øvelser, hvor du får lov til at afprøve, udføre og omsætte teori til praksisnære situationer.

Øvrige sundhedsvidenskabelige fag

  • Sygdomslærefagene inden for det fysiske og mentale område – herunder kirurgi, neurologi, reumatologi, psykiatri og geriatri.

Naturvidenskabelige fag

  • Anatomi
  • Fysiologi

Humanistiske fag

  • Pædagogik
  • Etik
  • Psykologi – herunder socialpsykologi, udviklingspsykologi, klinisk psykologi

Samfundsvidenskabelige fag

  • Sociologi
  • Socialpolitik
  • Social- og arbejdsmedicin
  • Lovgivning der relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

Tema
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Semestrets opbygning
De første 18,5 uger er du på uddannelsen. Herefter er du i praktik i 1,5 uge.

Tema
Menneske, aktivitet og omgivelser.

Semestrets opbygning
De første 18,5 uger er du på uddannelsen. Herefter er du i praktik i 1,5 uge.

Tema
Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse.

Tema
Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer.

Semestrets opbygning
De første 9 uger er du i praktik. Herefter er du 11 uger på uddannelsen.

Tema
Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse.

Semestrets opbygning
De første 10 uger er du på uddannelsen. Herefter er der 10 ugers praktik.

Tema
Ledelse, organisation, dokumentation og kvalitetsudvikling.

Semestrets opbygning
De første 6 uger er du i praktik. Herefter er du 14 uger på uddannelsen.

Tema
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde.

Semestret afsluttes med bachelorprojekt.

Det mener de studerende om undervisningen

Amalie, Christian og Camilla er vilde med, at de får nye teknologier i hænderne, har mange forskellige fag, og at undervisningen veksler meget mellem teori og praksis.

Kig ind i undervisningen

Se hvad vi laver i uddannelsens simulationslab 8:23

Praktik og internationale muligheder

Uddannelsen byder på 7 måneders praktik fordelt på 5 praktikperioder:

  • Første år har du to praktikperioder på hver 1,5 uge.
  • Andet år har du en praktikperiode på 9 uger.
  • Tredje år har du to praktikperioder på 10 og 6 uger.

Praktikken svarer til fuld tid.

I praktikken arbejder du bl.a. med:

  • Træning af borgere i daglige aktiviteter eller arbejdsrelaterede funktioner.
  • At tilpasse individuelle eller gruppebaserede aktiviteter til børn, voksne og ældre.
  • Hjælpemiddelformidling - herunder udvikling og implementering af teknologi.
  • Arbejdsmiljø - både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan i praktikken både komme til at arbejde med børn, unge, voksne og/eller ældre.

Hvorfor skal du i praktik?
I praktikken lærer du at omsætte din teoretiske viden til praktiske færdigheder i mødet med borgere og patienter.

Du lærer at involvere, kommunikere og samarbejde med borgere og patienter om deres helbredsproblemer.

Du lærer også at samarbejde tværfagligt med andre medarbejdere og faggrupper med henblik på at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne.

Det er også via dit samarbejde med ergoterapeuter i praksis, du udvikler en professionel holdning og adfærd.

Vejledning i praktikken
I praktikken superviseres du af kliniske undervisere, som er ergoterapeuter, der er ansat på stedet og har til opgave at vejlede dig i forløbet.

Ergoterapeutuddannelsen i Odense har aftaler med praktiksteder på hele Fyn samt i Vejle og Fredericia.

I praktikken er du hovedsageligt tilknyttet:

  • Hospitaler - en traditionel hospitalsafdeling eller en enhed med ergoterapeuter.
  • Kommunale bo-, rehabiliterings-, aktivitets- og træningstilbud.

I den kommunale praktik vil en del af indsatsen foregå i borgerens hjem.

Du kan tage på et udlandsophold i din studietid på 3 måder:

  • En praktikperiode i udlandet.
  • Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.
  • Kurser af kortere eller længere varighed i udlandet.

Vi har erfaringer med at sende studerende til lande i store dele af verden – både i og uden for Europa.

Økonomi og udlandsophold
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge et engelsksproget teoriforløb på UCL.

Via Internationalisation at Home kan du tage teoretiske forløb i Danmark sammen med udenlandske studerende.

Praktikken giver masser af hands on-erfaring, og du kommer vidt omkring i de mange forløb. Du kan fx støtte og udvikle børn gennem leg, nørde anatomi og arbejde med håndterapeutiske patienter eller støtte psykisk sårbare til trivsel i hverdagen.

Andreas Johanson

Studerende, ergoterapeutuddannelsen

Hvad laver de studerende i praktikken?

Se 5 eksempler på, hvad din praktik som ergoterapeutstuderende kan byde på 3:28

Studieliv og studiested

Campus ligger 3 km fra centrum af Odense. Så du er både tæt på banegården, bylivet og Odenses kulturaktiviteter.

 

UCL Niels Bohrs Allé
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M

Campus og byen

Som studerende på UCL's campus på Niels Bohrs Allé bliver du en del af et aktivt studiemiljø med 4900 studerende fordelt på 5 sundhedsuddannelser og 3 andre uddannelser.

Odense - en studieby fuld af liv
Campus ligger tæt på centrum af Odense, der rummer et rigt kulturliv.

Tinderbox. Små og store spillesteder. Næsten 250 caféer og restauranter. Mange grønne områder. Danmarks største koncentration af anerkendte museer uden for hovedstadsområdet. Og meget mere. 

Så du og dine medstuderende har masser af muligheder for at få gode oplevelser sammen, når I ikke er på uddannelsen.

4.900 studerende
8 uddannelser

Sportsklubber for studerende

Fodbold, badminton, roning og løb.

UCL har flere idrætsforeninger drevet af studerende for studerende, som hver uge mødes på tværs af uddannelser.

Fredagsbaren Grotten

Hver fredag summer der af liv, når UCL's studerende slår sig løs i fredagsbaren Grotten.

Det er også her, man kan finde Fastelavnsbar, Disneyquiz, beerpong turneringer og meget andet.

Fitness på campus

Alle UCL’s studerende har gratis adgang til fitnessfaciliteter, der er placeret på campus på Niels Bohrs Allé.

Fitnessrummet har træningsmaskiner, løse håndvægte, kettlebells, racks, motionscykler, løbebånd og meget mere.

UCL Fitness tilbyder også holdtræning.

Adgangskrav og ansøgning

Vi optager 50 % i kvote 1 og 50 % i kvote 2. 

Uden en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2. 

Adgangskvotient ved seneste optag

Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen ved for få ansøgere.

I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:  
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Specifikke adgangskrav: Bestået Engelsk B.

Kvote 1 - generel information

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

Adgangsgivende eksamen

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.  
Specifikke adgangskrav: Bestået Engelsk B.

Erhvervsuddannelse

  • Ambulancebehandler.
  • Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2).
  • Pædagogiske assistentuddannelse (PAU). 
  • Tandtekniker. 

Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Engelsk B og enten Naturfag C, Biologi C, Kemi C eller Bioteknologi A.

Enkeltfag
9 måneders erhvervserfaring (min. 30 t/u) samt 4 beståede gymnasiale enkeltfag:

  • Dansk A.
  • Engelsk B.
  • Enten Matematik B, Kemi B, Biologi B, Fysik B eller Bioteknologi A.
  • Enten Samfundsfag C eller Psykologi C.

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

  • Karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag. 
  • Karaktergennemsnit adgangsgivende eksamen.
  • Motiveret ansøgning
  • Anden relevant uddannelse/kurser (fx SOSU-hjælper). 
  • Relevant erhvervserfaring, min. 3 mdr. 20 t/u.  
    Praktisk erfaring fra anden uddannelse – fx social- og sundhedsassistentuddannelsen – tæller ikke.
  • Anden erhvervserfaring, min. 3 mdr. 20 t/u.  
  • Udlands- eller højskoleophold (min. 2 mdr.).
  • Aftjent værnepligt.
  • Frivilligt arbejde.

Krav til dokumentation

Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:

  • Din viden om ergoterapeutuddannelsen fx fra åbent hus, oplæg om uddannelsen og ”Studerende for en dag”. 
  • At din ansøgning er rettet mod ergoterapifagets genstandsområde (aktivitet og deltagelse, hverdagsrehabilitering inden for arbejdsmiljø-, psykiatri-, somatik-, børne- eller ældreområdet). 
  • En beskrivelse af dig og dine personlige kompetencer. 
  • Personlige interesser (fx blomsterbinding, yoga, korsang, løb, rollespil, bagning). 
  • Begrundelse for at søge ergoterapeutuddannelsen, samt hvorfor du vælger denne uddannelse frem for andre beslægtede uddannelser.  

Kvote 2 - generel information

Sådan søger du ind

Du skal søge ind via optagelse.dk.
Her finder du også vejledning til ansøgningsskema.
optagelse.dk

UCL's guide til ansøgning

Svar på din ansøgning

Du får svar på nemStudie 28. juli. Dog fredagen før, hvis 28. juli er en lørdag eller søndag. Følg din ansøgning på nemStudie.dk

FAQ om svar

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Bilag skal vedhæftes inden fristens udløb sammen med ansøgningen.

KOT-nr. til ansøgning

Odense
september 42060
februar 42062

Kontakt og vejledning

Optagelsesvejledning

63 18 33 33

Mandag og onsdag: 13.00-15.00 Tirsdag, torsdag og fredag: 10.00-12.00

SU og SPS

Udannelsen giver ret til SU.

Vejledning og ansøgning på su.dk

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

SPS – Specialpædagogisk Støtte

Book en vejledning

30 minutters face to face vejledning om optagelse og adgangskrav.

Seebladsgade 1, Odense C.

Book vejledning

Studentervejledning

Kontakt vores studentervejledere, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på ergoterapeutuddannelsen.

Studentervejlederne kan også give råd om bolig, studiejob, praktik i udlandet, bøger og meget mere.

Skriv til studentervejlederne

Besøg uddannelsen

Studerende for en dag

Studerende for en dag er for dig, der går på eller har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse -  og går med seriøse overvejelser om en af UCL’s uddannelser.

Studerende for en dag

Studiepraktik uge 43

Studiepraktik er for dig der går på sidste år på en gymnasial uddannelse eller har afsluttet en gymnasial uddannelse. Eller en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Studiepraktik

Åbent Hus

Til Åbent Hus møder du studerende, undervisere og vejledere. De fortæller om uddannelsens indhold, praktik, karriereveje, studieliv, optagelse samt økonomi og støttemuligheder.

Åbent Hus

FAQ

Hvor meget tjener en ergoterapeut?

Lignende uddannelser