Læremidler

Alt lige fra digitale læremidler til bøger, film, tv-udsendelser og materialesæt med spil, billeder og andre konkrete materialer

Center for Undervisningsmidler råder over to materialesamlinger, der hver især er beregnet til undervisningsformål. Samlingerne er forskellige i omfang og indhold.

Alle materialer søges frem og bookes på mitCFU.

Har du brug for at vide hvordan du kommer i gang med at bruge mitCFU så kig i denne mitCFU-folder

Udlånssamlingen

Her kan du låne læremidler til brug i undervisningen sammen med eleverne.

Materialer kan lånes mellem 1-8 uger og bookes via mitCFU. Vi bringer materialerne ud til din skole med vores bogbiler en gang om ugen.

I udlånssamlingen finder du også en række konkrete materialer / materialesæt.

Informationssamlingen

Her kan du låne materiale til forberedelse og inspiration. Materialerne må ikke anvendes af eleverne. Samlingen omfatter næsten alle danske forlagsudgivelser på undervisningsområdet.  

Materialerne kan lånes til gennemsyn i 4 uger, og reserveres på mitCFU.

Booking / reservation med UNI-login

Du logger på materialebestilling ved at anvende dit UNI-login.

Rådgivning og vejledning

Til de forskellige fagområder er knyttet pædagogiske konsulenter, som yder rådgivning og inspiration i relation til brug af materialerne.

Rådgivning er gratis på vores afdelinger i Odense og Vejle, men vi kommer også gerne ud på skolen.

Vi rådgiver også for en gruppe af lærere, hvis I ønsker det.

Disse rådgivningssamtaler skal bookes hos den enkelte konsulent.

Mød alle CFU's konsulenter.