Fyraftensmøder for ledere om komplekse borgerforløb

Dato: 26.08.2020
Tidspunkt: 16:00 - 18:30
Sted: 5230 Odense M
Adresse: Niels Bohrs Allé 1

Arrangementet er det første af flere fyraftensmøder for dig, der ønsker at indgå i et tværfagligt netværk. 

Det er gratis at deltage.  

Den politiske aftale om en ny hovedlov for indsatsen til borgere med komplekse problemer sætter en tydelig retning for samarbejdet på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Borgerne skal i centrum, og målet er både at kunne mestre eget liv og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men vi behøver ikke vente på den nye hovedlov - tag din kollega med til fyraftensmøde om grænsekrydsende ledelse af komplekse borgerforløb. Del dine erfaringer og deltag i dialogen med andre ledere og konsulenter på social- og beskæftigelsesområdet.

Grænsekrydsende ledelse af komplekse borgerforløb

På UCL har vi i efteråret 2019 samarbejdet med Odense Kommune om en forskningscirkel med titlen En borger – en plan. Her blev der arbejdet med at udvikle indsigt og ny viden blandt kommunale ledere og ansatte på UCL om komplekse borgerforløb.

Centralt var en fælles problemstilling om koordinering og samarbejde, hvor borgeren anses som nøglen, når der skal handles på tværs af kommunale forvaltninger og sektorer.

Vi vil gerne udvide dialogen til at omfatte flere kommuner og etablere et mødested mellem erfaringsbaseret viden, udviklingsviden og forskningsviden - og relatere det til de kontekstuelle rammer for den kommunale indsats, herunder arbejdet med den nye hovedlov.

Fyraftensmødet er derfor det første af en række netværksmøder, hvor du får mulighed for at:

  • Dele viden og erfaringer på tværs af beskæftigelses- og socialområdet i UCLs aftagerkommuner
  • Danne relationer og evt. finde en sparringspartner om ledelsesopgaven i en anden organisation
  • Få nye perspektiver og faglig inspiration til udvikling af praksis i egen organisation
  • Reflektere i et frirum fra den daglige drift.

Læs mere og tilmeld dig fyraftensmødet

Helle Littau Nielsen
Helle Littau Nielsen Studiesekretær
Maja Tommerup Kleiner
Maja Tommerup Kleiner Konsulent og uddannelsesansvarlig