Online informationsmøde: Bliv autoriseret el-installatør eller projektleder

Dato: 15.06.2021
Tidspunkt: 16:30 - 17:30

Kom til informationsmøde og bliv klogere på dine muligheder inden for el.

Hør om de to uddannelsesmuligheder

  • Uddannelse på fuld tid (El-installatør)
  • Uddannelse på deltid (AU i El-installation)

På mødet får du et overblik over det vigtigste, du skal vide om uddannelserne, og du får også mulighed for at stille spørgsmål til underviserne.  

Du får blandt andet svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan bliver du autoriseret, og hvad indebærer det?
  • Uddannelse på fuld tid eller deltid? Og hvad er forskellen?
  • Hvad er omkostningerne? Kan man få økonomisk tilskud?
  • Hvilke videre jobmuligheder fører uddannelserne til?
  • Hvordan foregår det praktiske ift. kombinationen af fysisk og online undervisning?

Det sidstnævnte spørgsmål omhandler et nyt tiltag, der bliver en realitet på både AU i El-installation og El-installatør efter sommerferien. Efter gode erfaringer under Corona-epedimien gør underviserne online undervisning til et permanent tilbud til de studerende, der foretrækker det. Som studerende kan du derfor fra dag til dag vælge, om du vil møde fysisk op på UCL’s campus i Vejle eller Odense, eller om du vil følge undervisningen live online.

Læs mere om det nye tiltag her.

Uddannelserne er for dig, der allerede er uddannet elektriker, men gerne vil bygge ovenpå.

Med uddannelserne kan du bl.a. tilrettelægge og styre udførelsen af

  • projekter og projekteringen af disse
  • el-tekniske installationer
  • bygningsautomatik
  • mindre automatiske anlæg

Læs mere om deltidsuddannelsen AU i El-installation og fuldtidsuddannelsen til El-installatør.