Webinar: Fremtidens kompetencer

Dato: 28.04.2021
Tidspunkt: 13:00 - 16:00

Sæt kryds i kalenderen den 28. april kl. 13-16, når Danske Professionshøjskoler og Danske Erhvervsakademier sætter spot på Industri 4.0 og dens betydning for jobskabelse, jobomlægning og jobudskiftning.

Fik du ikke tilmeldt dig vores webinar? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få information om fremtidige webinarer. 

Webinar: Fremtidens Kompetencer

Hvordan kan vi som erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner bidrage til virksomhedernes transformation og sikre de kompetencer, der skal til for at matche fremtidige job? Det er det spørgsmål, vi sammen med jer og vores indbudte eksperter vil forsøge at besvare gennem:

  • Et debatforum, hvor eksperter vurderer, hvordan Industri 4.0 kommer til at sætte præg på arbejdsmarked, uddannelsessystem og kompetenceudvikling.
  • En Bazar, hvor du kan vælge én af 5 konkrete scenarier, som stiller skarpt på, hvordan vi kan sammentænke efter- og videreuddannelse, forskning- og udvikling samt fuldtidsuddannelser.
  • En uddannelsespolitisk fremtidsprisme, hvor repræsentanter fra HK, Uddannelses- og Forskningsministeriet, DI og KEA mødes for at reflektere over dagens input og udviklingen af de erhvervsrettede videregående uddannelser.

Vi håber, at du har lyst til at deltage, og måske få udfordret dit syn på erhvervsrettet videregående uddannelse, overgange fra den videregående uddannelse til læring på arbejdsmarkedet og måder at tænke læring og jobudvikling sammen.

Læs mere om webinaret her

Torben Lindegaard Hansen Chef for Projekter og internationale relationer
Karen Hempler Andreasen Sekretær