Webinar: Sådan forstår og hjælper du børn og unge med angst

Dato: 03.12.2020
Tidspunkt: 14:30 - 15:30

Arbejder du med børn og unge? Og vil du gerne have redskaber til, hvordan du kan hjælpe dem, der har angst?
Så har vi et gratis webinar til dig.

Hvordan forstår og arbejder du systemisk og narrativt med børn og unge med angst?

Det gør lektor i socialt arbejde Jacob Cilius Vinsten Christiansen dig klogere på den 3. december 2020.

På webinaret fokuserer Jacob Cilius Vinsten Christiansen på, hvordan du kan se angsten som et udtryk for barnets eller den unges reaktioner på bagvedliggende faktorer. I et systemisk og narrativt perspektiv vil de kontekster og relationer, som angsten optræder i, altid være interessante. Ud fra dette perspektiv forstår vi angsten som en udtryksform for nogle skjulte dynamikker.

Når du som voksen skal afhjælpe angsten, er udfordringen at kigge bag ved angsten samtidig med, at du hjælper med at aktivere modpolen til angsten, nemlig modet. Modet er altid til stede hos barnet og den unge, men ofte i helt andre relationer og kontekster, end der hvor angsten viser sig. En øget opmærksomhed på disse forskelle og ligheder kan hjælpe både barnet og den unge samt dig som voksen til at skabe nye rammer, der hvor angsten regerer.

Webinaret er for dig, der er lærer eller pædagog på normal- og specialområdet, familiebehandler eller myndighedssocialrådgiver.

Hvis du efter webinaret vil lære endnu mere, har vi også en Diplomuddannelse i Familieterapi og relationel praksis.

Læs mere her

Jacob Cilius Lektor og studieleder