Webinar: Samskabende vejledning

Dato: 22.04.2021
Tidspunkt: 15:00 - 16:00

Kunne du tænke dig at skabe udvikling igennem din vejledning? Så har vi et gratis webinar til dig. 

Nye veje med samskabende vejledning

Som vejleder kan det være en udfordring at balancere mellem individets og samfundets behov uden at slippe sin humanistiske grundholdning af syne. Igennem samskabende vejledning er det muligt at skabe udvikling og handlekompetente individer trods udefrakommende styring i form af eksempelvis karakterkrav og uddannelsespålæg.  

Dette kræver blandt andet, at vejlederen afstemmer sin egen rolle og fralægger sig noget af egen styring. Med samskabelse kan vejledere i højere grad se løsninger fra borgerperspektivet. På den måde kan vejleder og vejledte sammen skabe nye relationer, nye kompetencer og nye veje.  

Nye redskaber til dig, der vejleder 

Marianne Tolstrup har skrevet den nye bog ”Samskabende vejledning”, der giver brugbar viden og nye gode redskaber til alle, der arbejder med vejledning, og som ønsker at skabe udvikling og øge sine kompetencer i arbejdet med at involvere de vejledte, så de tager aktivt, samskabende del i vejledningen.  

Forfatteren og oplægget 

Marianne Tolstrup er lærer og cand.pæd.pæd. med sidefag i psykologi, master i positiv psykologi. Hun har arbejdet i vejledningsfeltet i mere end 20 år og underviser på bl.a. Diplomuddannelsen i uddannelse- erhvervs- og karrierevejledning på UCL. På webinaret taler Marianne Tolstrup bl.a. om: 

  • Hvorfor vi skal have fokus på samskabelse 
  • Hvordan man kan arbejde med samskabelse 
  • Den samskabende vejledningsmodel og de medfølgende vejledningsmetoder 

Målgruppen 

Webinaret er for dig, der arbejder som vejlederkommunernes vejledning af unge (KUI), i alle former for gennemførelses- og fastholdelsesvejledning i grundskoler, ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser, foruden i jobcentre og hos anden aktør i arbejdet med at få borgere i arbejdet. Desuden er webinaret for dig, der arbejder med vejledning i forbindelse kompetenceudvikling.