WHINN: Fremtidens sundhedsprofessionelle

Dato: 21.11.2019
Tidspunkt: 09:00 - 16:30
Sted: Odense
Adresse: Niels Bohrs Allé 1

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er 21. november med til at arrangere WHINN 2019, der er Danmarks største internationale konference om fremtidens sundhedsvæsen.

WHINN-konferencen samler deltagere fra hele verden og præsenterer de seneste udviklingstendenser på forskellige konferencespor.

I 2019 er der bl.a. fokus på digital sundhed, velfærdsteknologisk støtte til pleje og sundhed i eget hjem og fremtidens sundhedsprofessionelle.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er torsdag 21. november i Odense vært for sporet ”Fremtidens sundhedsprofessionelle – teknologikompetente, men hvordan?”

Det er et spor, der i høj grad henvender sig til dig, der arbejder inden for uddannelsesverdenen.

Program for sporet Fremtidens sundhedsprofessionelle

I første del er fokus på, hvordan uddannelsesinstitutionerne har indarbejdet sundhedsteknologi og innovation som en del af de kommende sundhedsprofessionelles basiskompetencer.

Under overskriften ”Teknologi på skemaet – grunduddannelserne” er der 3 oplæg og cases:

  • Case 1: Københavns Professionshøjskole ved Jakob Hedegaard og Mikas Bjørn Merrild.
  • Case 2: SOSU Syd og Aabenraa Kommune ved Louise Gerber og Anne Pagh.
  • Case 3: Syddansk Universitet, Medicinstudiet ved Niels Illum.

I del 2 ser vi på, hvordan vi sikrer, at det eksisterende sundhedspersonale kan følge med den teknologiske udvikling. Herunder hvordan vi sikrer, at de føler sig trygge ved og kompetente til at anvende teknologi, som en del af deres arbejdsredskaber.

Del 2 byder under overskriften ”Løbende kompetenceudvikling” på 2 oplæg og cases:

  • Case 1: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole ved Kim Koldby.
  • Case 2: Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland ved Trine Ungermann Fredskild.

Dagen slutter af med emnet ”Hvordan får du succes med sundhedsteknologi i praksis?” Vi kigger nærmere på en række teknologier, og hvad vi kan bruge dem til.

Se hele programmet for WHINN-konferencen 19.-21. november.

Pris og tilmelding

Prisen afhænger af, hvor mange konferencedage du deltager på WHINN.

Se priser og tilmeld dig WHINN.

Vil du vide mere om WHINN?

Læs mere om WHINN.