Metoder i klinisk kvalitetsudvikling
Lær om kvalitet, kvalitetsudviklingsprocessen og de tilknyttede metoder til kvalitetsudvikling, så du får større forståelse for kvalitetsprocessen og kan arbejde med kvalitetsudvikling i klinisk praksis.
Varetag kvalitetsudviklingen på din afdeling!
Fagligt indhold
Med metoder til klinisk kvalitetsudvikling i et organisatorisk, sundhedsfagligt og patientperspektiv, lærer du om kvalitetsprocessen med fokus på indsatsområder, opstilling af kvalitetsmål og indikatorer.
Du får viden om:
- betydningen af kvalitetsvurderinger og håndtering af kvalitetsdata
- kvalitetsudviklingsprocessen samt kvalitetsmodeller, herunder DDKM
- forholdet mellem evidens, Medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling.
Udbytte
Du lærer om systemisk søgning af litteratur og terminologi inden for kvalitetsudvikling, så du kan indgå i planlægning og gennemførelse af klinisk kvalitetsudvikling i samarbejde med andre fagpersoner.
Efter Metoder i klinisk kvalitetsudvikling kan du:
- udvælge, beskrive, analysere og vurdere metoder, der er relevant i forhold til en afgrænset klinisk problemstilling
- træffe fagligt begrunde beslutninger omhandlende kliniske problemstillinger med fokus på metoder i klinisk kvalitetsudvikling.
Niveau
Modulet hører under Sundhedsfaglig diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Metoder i klinisk kvalitetsudvikling er et retningsspecifikt modul under uddannelsesretningen Professionspraksis.
Målgruppe
Modulet er for dig, der arbejder professionelt i sundhedssektoren.
Lyder det som noget for dig?
Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.


Dette modul er en del af
Download
Uddannelsens studieordning Information om vilkår for deltidstudieSe datoer
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.