Praktikvejleder til pædagoguddannelsen

Diplommodul

Vil du være med til at give fremtidens pædagoger en god start og et solidt fundament til det pædagogiske arbejde?
Gå i dybden med studerendes læreprocesser og praktikvejledningens muligheder og bliv klar til arbejdet som praktikvejleder.

Datoer og tilmeld

Bliv praktikvejleder til pædagoguddannelsen!

Fagligt indhold 

Modulet tager udgangspunkt i vejledningsfaglige, læringsteoretiske og voksendidaktiske temaer og problemstillinger, som hjælper dig til at varetage de opgaver, du som praktikvejleder for de pædagogstuderende kan komme ud for. 

Du udvikler kompetencer som vejleder, hvor du kan tilrettelægge praktikperioden som uddannelseselement i pædagoguddannelsen med fokus på læringsmål og uddannelsesplaner. Ligeledes vil du opnå kompetencer til at kunne udvikle og understøtte praktikstedets uddannelseskultur.

Med viden om iagttagelses-, videns- og vurderingsformer og læringsteori, kan du forestå vejledningen ved brug af forskellige vejledningsformer og –metoder, herunder magtdimensionen i vejledningen og etiske udfordringer.

Du får viden om:

  • Professionspraktik, uddannelsesopgaver og pædagogisk kompetenceudvikling
  • Den studerendes læreprocesser
  • Vejledningsformer og –metoder 
  • Praktikvejledningens opgaver og muligheder

Udbytte

Med fokus på professionel kommunikation kan du vejlede og indgå i medbedømmelse af den studerendes arbejde med de faglige kompetencemål.

Du lærer at identificere, analysere og diskutere centrale praktiske og teoretiske problemstillinger i tilknytning til praktikken, hvor du skal dokumentere dit eget og andres arbejde med praktikvejlederopgaver i praktikuddannelsesperioden.

Efter modulet kan du:

  • Tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere vejledningsforløb for pædagogstuderende
  • Evaluere pædagogstuderendes læringsudbytte og bruge resultaterne til at udvikle din egen vejledningspraksis 
  • Identificere, analysere og diskutere centrale praktiske og teoretiske problemstillinger inde for didaktikken 
  • Rammesætte en reflekteret, professionel kommunikation med den pædagogstuderende om praktikperiodens faglige kompetencemål og den studerendes læringsmål for perioden
  • Udvikle differentierede læringsmiljøer og fællesskaber med kobling til den studerendes læringsmål

Niveau

Når du har gennemført modulet, får du et modulbevis og ret til at bruge titlen praktikvejleder.

Modulet hører under den Pædagogiske diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Praktikvejleder til pædagoguddannelsen hører under fælles valgfrie moduler om praktikvejledning inden for uddannelsens fagområder.

Målgruppe

Modulet er for dig, som er pædagog og gerne vil udvikle kompetencer som praktikvejleder til pædagoguddannelsen.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Datoer og tilmeld

Forløb