Økonomisk controller

Kursus

Få styrket din økonomiske profil med kurset Økonomisk controller, hvor du blandt andet får kendskab til budgettering, regnskab og optimering af drift. Få kompetencer til økonomistyring og bogføring i virksomheden.

Datoer og tilmeld

Økonomisk Controller

Har du en økonomisk baggrund, men ønsker at kunne varetage nye arbejdsopgaver? Med uddannelsesforløbet Økonomisk controller får du færdighederne til at arbejde med samme opgaver som en financial controller.

Obs. Uddannelsesforløbet er "pakket" på en særlig måde, så du får mange konkrete kompetencer målrettet det økonomiske fagområde. Uddannelsesforløbet er ikke lig med erhvervsakademiuddannelsen Financial controller.

Få nye værktøjer til arbejdet med økonomistyring og bogføring!

Fagligt indhold

Forløbet består af fem fagmoduler fra akademiuddannelserne. Hvert modul er på 7 undervisningsdage og afsluttes med en eksamen, i alt 35 undervisningsdage.

På forløbet lærer du at bruge forskellige erhvervsøkonomiske modeller og styringsredskaber til dit daglige arbejde med økonomistyring i virksomheden.

Du får viden om:

  • grundlæggende økonomisk budgettering samt driftsøkonomisk optimering
  • omkostningskalkulationer
  • investering og finansiering
  • budget og budgetkontrol
  • regnskabsanalyse
  • økonomiske modeller samt økonomisk statistik
  • virksomhedsanalyse
  • regnskabslovgivning

Udbytte

Efter uddannelsesforløbet kan du arbejde med styring og kontrol af en organisations økonomi i forbindelse med projekter. Du kan også arbejde med målstyring i forbindelse med en organisations produktion.

Efter uddannelsesforløbet kan du:

  • udarbejde budgetter og forecasts
  • udarbejde regnskaber og regnskabsaflæggelser
  • udarbejde analyser i relation til organisationens forskellige aktiviteter

Niveau 

Uddannelsesforløbet henvender sig til dig, der har en baggrund i økonomi. Det kan være som regnskabsmedarbejder, regnskabsassistent, bogholder eller kontorassistent med speciale i økonomi.

Deltagelse på forløbet forudsætter:

  • grundlæggende viden om bogføring
  • grundlæggende erfaring i Excel

Ved du ikke, om du lever op til kravene? så er du velkommen til at kontakte vejleder Jesper Ussing Hjort.

Karrieremuligheder

Med kompetencerne fra uddannelsesforløbet økonomistyring, regnskab, controlling og revision kan du arbejde i private såvel som offentlige virksomheder. Du vil typisk være tilknyttet bogholderiet eller regnskabsafdelingen. Du kan også være tilknyttet afdelinger med navne som financial control groups, business control groups, finance teams og lignende.

Derudover kan du gøre karriere som controller i en virksomhed, der løser relaterede opgaver for andre organisationer, eller du kan arbejde freelance på området.

Jesper Ussing Hjort, chefkonsulent Vejleder inden for økonomiske akademi- og diplomuddannelser samt realkompetencevurdering
Susanne Hansen Sekretær

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Forløb