Åben og undersøgende matematik-undervisning

Kursus

Få inspiration til hvordan du med små greb kan vinkle din matematikundervisning, så den får et åbent og undersøgende fokus. 

Tilmeld kursus

Åben og undersøgende matematik-undervisning med fokus på matematiske kompetencer og forståelse

Fagligt indhold

På dette kursus vil vi se nærmere på, hvad det indebærer at have fokus på udviklingen af matematiske kompetencer hos eleverne. Det at kunne arbejde undersøgende har for alvor slået igennem i afgangsprøverne, og det kræver, at eleverne gennem hele skoleforløbet har lært at arbejde åbent, undersøgende og eksperimenterende.

På kurset vil vi afprøve forskellige undersøgelser, og vi vil se på, hvordan man kan strukturere undervisningen, så eleverne kan blive trygge i den måde at arbejde på. Vi vil se på, hvordan man kan evaluere formativt, så eleverne bliver inddraget i vurderingen af eget arbejde.

Udbytte

  • Du vil få inspiration til åbne og undersøgende opgaver og aktiviteter til direkte brug i din egen matematikundervisning.
  • Du vil få inspiration til strukturer for undervisningen, som kan støtte en åben og undersøgende arbejdsform.
  • Du vil få inspiration til, hvordan du kan arbejde med løbende, formativ evaluering i det åbne og undersøgende arbejde.

Målgruppen

Matematiklærere på alle klassetrin.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning.

Rikke Teglskov Konsulent, Matematik
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld kursus

Forløb