Kursus
Kurset giver inspiration og ideer til, hvordan du kan planlægge en spændende, anderledes og lærerig undervisning for dine valgfagselever i billedkunst samt forbereder dig til at skulle have eleverne til prøve i faget.
TilmeldUddannede billedkunstlærere og andre interesserede.
At give kursisterne et beredskab til at kunne håndtere valgfaget Billedkunst i folkeskolen.
Kurset har til hensigt at give inspiration til, hvordan du kan planlægge en spændende, anderledes og lærerig undervisning for dine valgfagselever i billedkunst? Kurset zoomer ind på de muligheder et valgfag giver og kommer med praktiske anvisninger på og ideer til nyttige tilgange i valgfaget, så vi husker at eksperimentere, grine, samarbejde og udforske m.m. Der gives information om det at udbyde et valgfag i billedkunst, den praktiske prøve og dets muligheder i folkeskolen. Endvidere arbejdes der praktisk med ideer til hvordan valgfaget kan etableres med et innovativt og entreprenant indhold.
På kurset vil der blive taget udgangspunkt i den nye bog "Billedkunst - et fag i skolen", som hver deltager får et eksemplar af.
Kurset giver inspiration til valgfaget både teoretisk og med praktisk værkstedsarbejde.
Kurset er inkl. forplejning.