Boost din billedkunst 11

Kursus

Få konkrete idéer til små og store billedkunstprojekter. Denne gang er der på kurset et særligt fokus på farver

Se datoer

Fagligt indhold

På dette kursus vil jeg dele ud af mine mange idéer til billedarbejde med skolebørn i alle aldre. Efter et inspirerende oplæg med konkrete idéer til små og store billedkunstprojekter – og med særligt fokus på farver, farvelære og farvernes virkemidler - vil kursisterne få god tid til selv at prøve nogle af idéerne af i praksis.

Vi vil tage udgangspunkt i lettilgængelige materialer som fx akrylmaling, flydende og fast akvarel, forskellige typer kridt og hjemmelavede farver. Vi undersøger hvilke egenskaber de forskellige materialer har, og hvilke muligheder de rummer. Vi dykker ned i kunsthistorien og henter inspiration til billedkunstforløb som giver eleverne kendskab til både ældre og samtidige kunstneres vidt forskellige måder at bruge farverne på.  

Alle idéer tilgodeser Fælles Mål for billedkunst. Stikord til indholdet er:

  • Proces og produkt
  • Rumligt og plant
  • Ude og inde
  • Noget hurtigt… og noget, der tager tid

Kurset forudsætter ikke deltagelse i de foregående Boost-kurser. Hvert kursus præsenterer nye idéer.

Underviser er Line Frøslev, som er billedkunstner, kunstformidler og forfatter til bøgerne Boost din billedkunst (Gyldendal 2020) og Lines Billedskole (Gyldendal 2022).

Se mere om Line Frøslev på www.linefroeslev.dk

Udbytte

Målet med kurset er, at billedkunstlærere får inspiration til, hvordan de kan koble farvelære, farvernes formelle og symbolske betydning og kunsthistorie i undervisningsforløb, som styrker elevernes kendskab til farvernes brug og virkemidler.

Målgruppen

Alle der underviser i eller formidler billedkunst.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning.

 

Niels Rebsdorf Konsulent, Billedkunst, idræt, madkundskab og musik
Hanne Reinhold Piekut Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær

Se datoer

Forløb