Boost elevernes mundtlighed og sprogproduktion med nem, kreativ kodning i fremmedsprogene

Kursus

Oplev hvordan motivation, mundtlighed og kreativitet kommer til udtryk, når eleverne skaber kreativt med teknologi i tysk- og engelskundervisningen.

Se datoer

Inspiration til hvordan nye og gratis digitale udtryksformer kan engagere elevernes sprogproduktion.

Fagligt indhold

Eftermiddag 1: Interaktivitet i fremmedsprog med Twine

Lær at skabe modtagerrettede interaktive oplevelser, hvor det er modtageren, der foretager valg og styrer gennem handlingen! Du lærer programmet Twine at kende og vi kombinerer let lyd, stemmeoptagelse, video, tekst og billede til engagerende udtryk du aldrig har oplevet før. Eksempler:

  • Lad ”læseren” gå på opdagelse i London og selv vælge vejen – undervejs møder læseren webcamvideoer af udklædte elever der spiller historiske personer, faktuelle oplysninger, billeder og lydklip – og måske også en lille quiz?
  • Eleverne laver en kort film om et tema – og seeren vælge selv handlingen i filmen!
  • Lav et interaktivt escaperoom på et fremmedsprog!
  • Fortæl en gyserhistorie – alt efter hvordan du vælger

Eftermiddag 2: Programmér quizzer, historier og interaktive scener med Scratch

Bruge programmet Scratch og elevernes stemmeoptagelser til at skabe sjove, kreative og motiverende programmer i fremmedsprogsundervisningen! Du præsenteres for nogle skabeloner eleverne kan arbejde videre i, så ALLE kommer i mål med deres program.

  • Programmér en Quiz på fremmedsprog, hvor alle spørgsmål bliver læst op og hvor man får point og mundtlig ros for rigtige svar. 
  • Skab et program, der viser en historie eller et drama, hvor personerne taler sammen på fremmedsprog.
  • Lav et ”spil” hvor man styrer en person gennem en række scener. Scenerne kan f.eks. være fra et tema man arbejder med, fra en film eller en tekst man har læst. I hver scene indgår der tale og tekst på fremmedsprog.

Udbytte

  • Masser af idéer til, hvordan helt nye digitale udtryksformer kan engagere elevernes sprogproduktion.
  • Kendskab og erfaringer med nem kodning i programmerne Twine og Scratch
  • Skabelon-programmer du kan præsentere eleverne for, så de bliver ”sat på skinner” og kan fokusere på sprog og udtryk.

Målgruppen

Tysk- og engelsklærere 4.-9. klasse

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Helle Serup Pædagogisk konsulent i tysk
Marianne Vincent Ancker Konsulent, Engelsk
Ture Reimer-Mattesen Konsulent, IT og teknologi
Hanne Reinhold Piekut Kursussekretær

Se datoer

Forløb