Dyk ned i materialekasserne i matematik

Kursus

Et overflødighedshorn af inspiration, hvor vi dykker ned i og leger med CFUs materialekasser, og du bliver fyldt op med gode ideer til konkret brug i undervisningen.

Datoer og tilmeld

Dyk ned i materialekasserne i matematik

Fagligt indhold

CFU har en masse materialekasser til matematik, der kan gøre matematikundervisningen mere konkret og håndgribelig. På kurset har vi et bredt udsnit af vores materialekasser med, der tilsammen dækker alle tre stofområder (Tal og algebra, Geometri og måling samt Statistik og sandsynlighed) og de matematiske kompetencer.

På kurset åbner vi kasserne og leger med indholdet for at få en fornemmelse af de konkrete materialer. Derudover præsenterer og afprøver vi undervisningsaktiviteter og forløb med udgangspunkt i kassernes indhold, og diskuterer de didaktiske potentialer i anvendelsen af dem.

Du bliver med andre ord fyldt op med ideer til konkret hands-on matematik lige til at bruge i undervisningen med udgangspunkt i de materialekasser, du har til rådighed på mitCFU.dk.

Udbytte

  • Indblik i variation i CFUs konkrete materialer
  • Inspiration til konkret undervisning.
  • Didaktiske og faglige pointer i forhold til inddragelse af de konkrete materialer.

Målgruppen:

Matematiklærere, vejledere (PLC og matematik) og fagteams i matematik.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. kaffe/the og kage.

Bo Teglskov Kristensen Konsulent, IT og teknologi og matematik
Rikke Teglskov Konsulent, Matematik
Hanne Reinhold Piekut Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær

Datoer og tilmeld

Forløb