Faglighed i SFO'en - få øje på didaktikken i din praksis

Kursus

Kunne du tænke dig at skærpe din SFO-faglighed og udvikle dit sprog for de mange didaktiske overvejelser og valg, du tager i hverdagen?

SFO-didaktik og -pædagogik er meget mere end pizza og Playstation.

Gå på opdagelse i din egen SFO-praksis og få faglige begreber for, hvad du går og gør i hverdagen.

Ingen holdstart - få besked om næste hold nederst på siden.

Fagligt indhold

På kurset sætter vi fokus på begrebet didaktik i relation til din SFO-praksis. Det vil sige pædagogiske overvejelser over såvel planlagte aktiviteter, rutinesituationer og spontane situationer i hverdagen. Vi har 5 temadage, som tager afsæt i det brede læringsbegreb og som har følgende temaer:

  • Leg, læring og dannelse i SFO, gennem deltagelse i betydningsfulde fællesskaber
  • Børnesyn og børns perspektiver som afsæt for udvikling af lege- og læringsmiljøer
  • Almendidaktiske forståelser og metoder 1
  • Almendidaktiske forståelser og metode 2
  • Dokumentations- og evalueringsarbejde i pædagogisk praksis
  • Pædagogfaglighed i samarbejde med forældre, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere

Evalueringskulturen er et centralt tema igennem hele forløbet i forhold til at skabe kvalitet i de pædagogiske lege- og læringsmiljøer. Derfor arbejdes der systematisk med at undersøge sammenhængen mellem den pædagogiske praksis og børnenes trivsel, dannelse og læring med afprøvning af forskellige metoder til pædagogisk dokumentation, refleksion og evaluering:

  • Videoklip, fotos og praksisfortællinger
  • Inddragelse af børnenes egne perspektiver på, hvad der er fedt og knap så fedt ved at gå i SFO? fx børneinterviews, børnenes fotos, videoer og tegninger.

Udbytte

Du går på opdagelse i din praksis og udvikler et fagligt sprog for de mange didaktiske og pædagogiske overvejelser og valg, som du tager i hverdagen.

Du styrker din pædagogfaglighed og dine didaktiske kompetencer med henblik på at forfine din praksis, i arbejdet med børns udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Du får redskaber til at arbejde med pædagogiske lege- og læringsmiljøer gennem betydningsfulde børnefællesskaber, der gror ud af at skabe noget vigtigt sammen med andre.

Målgruppe

Medarbejdere i SFO

Datoer og tilmeld

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb