Fat på (fremstillings-) formerne - greb om sproget!
På kurset vil du få overblik over, hvad de forskellige fremstillingsformer indeholder. Du får inspiration til, hvordan du kan arbejde med dem både mundtligt, skriftsprogligt og multimodalt og indblik i, hvorfor et større fokus på den sproglige dimension giver god mening i danskundervisningen.
Datoer og tilmeld
Få ideer til at arbejde med fremstillingsformerne i 2.-5. klasse
Fagligt indhold
Fortælle, berette, beskrive, forklare, instruere, argumentere, reflektere.
Dette er de syv obligatoriske fremstillingsformer, som blev præsenteret i læseplanen for dansk i 2019, og som dansklærerne er forpligtede på at undervise eleverne i.
Eleverne skal altså lære, hvordan de både verbalt og skriftsprogligt udtrykker sig ved at bruge de forskellige fremstillingsformer.
Undervisning i fremstillingsformer kan vi med andre ord ikke komme uden om.
Med fremstillingsformernes indtog sendes der også et tydeligt signal, at danskfaget ikke kun er et tekstfag, men også er et kommunikations- og sprogfag.
Udbytte
På dette kursus får du indblik i, hvordan fremstillingsformerne understøtter dannelsestanken, du danner dig et overblik over, hvad de forskellige udtryksmåder indeholder og du bliver fyldt med inspiration til, hvordan du kan gøre arbejdet med fremstillingsformerne meningsfuldt i din undervisning.
På dette kursus får vi fat på fremstillingsformerne, og hvordan du på en overskuelig og meningsfuld måde kan arbejde med dem både mundtligt, skriftligt men også multimodalt.
Kurset er en vekselvirkning mellem oplæg, afprøvning af konkrete aktiviteter og forskellige praktiske workshop, hvor du bogstaveligt talt får fremstillingsformerne helt ned i hænderne.
Målgruppen
Dansklærere i 2.-5. klasse
Er du ikke i målgruppen?
Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.
Forplejning
Kurset er inkl. forplejning.
Datoer og tilmeld
-
05.03.2025Kursus09:00 - 15:00