Før-lederkursus

Kursus

Tænker du på en karriere som pædagogisk leder?

Men er du i tvivl om, hvad pædagogisk ledere skal og har af opgaver? Og vil du gerne afklare, om en stilling som pædagogisk leder er noget for dig? Så har vi et tilbud til dig. 

Tilmeld

Før-lederkurset er et kursusforløb med i alt
seks enkeltkursusdage. Den enkelte kursusdag er fra kl.
9.00 til 14.00. Dog gennemføres den sidste kursusdag fra
kl. 10.00 til 15.00.

Formålet med kurset er, at give dig mulighed for at blive mere afklaret om, hvorvidt pædagogisk ledelse er noget for dig.
Før-lederkurset er et kursusforløb med i alt seks enkeltkursusdage. 
Derudover har kurset følgende mål: 

  • At få viden om, hvad ledelse på det pædagogfaglige område handler om
  • At få viden om den kompleksitet, som pædagogfaglig ledelse udspiller sig i
  • At få viden om, hvordan pædagogiske ledere håndterer deres komplekse ledelsesopgave
  • At få erfaring med at være pædagogisk leder gennem afprøvning af dig selv som leder
  • At få et rum for refleksion over din egen motivation til at tage ledelse på dig.

Kursets organisering: 
Kursusdagene gennemføres i en vekselvirkning mellem korte teoretiske oplæg, individuelle og gruppe refleksionsprocesser, dialog, oplæg og dialog med ledere på dagtilbuds- og skoleområdet og logbogsskrivning.
Derudover indgår der en observationsopgave i praksis, og endelig afprøver du dig selv som leder ved at tage ledelse på dig gennem et aktionslæringsforløb enten på din egen arbejdsplads eller i en anden sammenhæng.
Du har mulighed for at få individuel sparring og coaching efter kursusforløbet i BUPL Fyn.
Læs mere om, hvad BUPL Fyn tilbyder på bupl.dk

Thomas Pless, konsulent Arbejde bl.a. med udvikling af velfærdsprofessioner inden for børn- og ungeområdet
Karen Hempler Andreasen Sekretær
Tilmeld

Forløb