Grafiske eksperimenterende processer med gelliprint

Kursus

Kom og vær med på et kursus om en grafisk eksperimenterende proces, som skal give dig ideer til, hvordan du kan arbejde med gelliprint i din undervisning.

Se datoer

Prøv grafiske eksperimenterende processer med gelliprint

Fagligt indhold

En gelli-plade er lavet af silicone og er et nyt redskab til at lave monoprint, dvs. tryk, der kun kan laves i ét eksemplar. På kurset skal du udarbejde monotypier som trykteknik, hvor gelliprintplader bruges som en slags trykplade.

Alle kan finde ud af at lave gelliprint. Det er en nem og spændende metode og en unik mulighed for at kombinere grafiske værker og udtryk på en mere intuitive og kreativ måde, hvor farver sammensættes overraskende, farver kombineres og dækkes i lag på lag, og streger eller stencil giver nye billeder. Du vil på kurset erfare, hvordan gelliprint kan ændre sig fra tryk til tryk.

Du kan printe på papir, lærred og stof. Trykkene kan være værker i sig selv, eller du kan bruge dem til kort, i collager, som fællesplakater, bogstavskunst osv.

Alle kursister får en masse forslag til læringsaktiviteter med hjem til undervisningen, det gælder både hvis du underviser i indskolingen, på mellemtrinnet eller i valgfaget.

Kursisten medbringer en værktøjskasse med lidt forskelligt fra billedkunstlokalet: 

  • skærekniv
  • en fin klippesaks til detaljer
  • et enkelt skæreunderlag
  • tegnepapir

Hvis kursisterne har lidt hjemmelavet papir, nodepapir, udklip fra aviser, magasiner m.m. - til at trykke på, er det også fint at tage med. Ligeledes hvis man har noget i gemmerne - stof med struktur, fjer, snor, tråd, gaze mm.

Hos CFU kan du låne en materialekasse, som giver dig gode muligheder for at arbejde med gelliprint, hvis du ikke har de nødvendige materialer på din skole. Se mere på www.mitCFU.dk  under ”Eksperimenterende tryk på gelliplader”

Udbytte

Kursets mål er, at deltagerne udvikler teknisk og praktisk viden om gelliprint samt får didaktiske værktøjer til at tilrettelægge en grafisk eksperimenterende proces i undervisningen.

Målgruppen

Lærere i billedkunst og håndværk & design (der vil dog være særlig fokus på billedkunstfagets fagformål og prøvens forløb/indhold)

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning.

Niels Rebsdorf Konsulent, Billedkunst, idræt, madkundskab og musik
Hanne Reinhold Piekut Kursussekretær

Se datoer

Forløb