Kodetimen til mellemtrinnet - sjovt og udfordrende Scratch/CodingLab kursus i din klasse

Kursus

Tag på Scratch/Codinglab kursus sammen med dine elever! Fra uge 8 til uge 13 låser vi hver uge op for en ny og sjov kodeudfordring. Der er udfordringer på forskellige niveauer og vi sender kodetimerne ud på video direkte i klasseværelserne og linker til de materialer der skal bruges. Bare læn dig tilbage!

Se datoer

Løs sjove og kreative kodeudfordringer sammen med eleverne 1 time om ugen i 6 uger

Fagligt indhold

Hver uge fra uge 8-13 modtager I en kodeudfordring, som du og eleverne skal løse ved at kode i Scratch eller Codinglab på skoletube. Udfordringen tager afsæt i forskellige grundlæggende programmeringskoncepter, som vi kort demonstrerer inden udfordringen præsenteres. Alle kan være med, for udfordringerne kan vælges på forskellige niveauer. Eleverne afleverer deres løsning på ugens udfordring og præsenterer de bedste i en opsamlingsvideo efter uge 13. Støder I på udfordringer, skriver i blot en mail til os med et link til jeres program.

Vi starter kodetimen med et “Kodetimetjek” online i uge 6: Ons. 08-02-2023 fra 14:30-15:30. Her afklarer vi eventuelle spørgsmål og sikrer at alle kommer godt fra start.

Udbytte

  • Træning og øvelse i grundlæggende programmeringskoncepter, der kan bruges i en masse faglige projekter.
    • Variabler
    • Løkker
    • Beskeder
    • Funktioner
    • Kollision
    • Styring
  • Øvelse i problemløsningsstrategier og debugging.
  • Øvelse i strukturering af kode og “trin-for-trin” tænkning.
  • Øget lyst og motivation for programmering.

Målgruppen

Alle undervisere med elever i 4.-6.klasse.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er ekskl. forplejning.

Ture Reimer-Mattesen Konsulent, IT og teknologi
Ulrich Pedersen Dahl Konsulent, IT og teknologi og Naturfag
Hanne Reinhold Piekut Kursussekretær

Se datoer

Forløb