Lær at lave fantastiske fremlæggelser

Kursus

Alle kan lære at tale så andre lytter. Det kræver - modsat af hvad de fleste tror - ikke et særligt talent. Det handler om teknik, at tro på sit budskab og om lyst.

Tilmeld

Få den retoriske værktøjskasse fyldt op.

Fagligt indhold

Formålet med workshoppen er, at du får arbejdet med fremlæggelsens bagvedliggende retoriske og praktiske elementer, så du får en fuld værktøjskasse med hjem, som du kan tage i brug allerede dagen efter i klasseværelset.

Alle – både du og dine elever - kan lære at tale så andre lytter. Det kræver - modsat af hvad de fleste tror - ikke et særligt talent. Det handler om teknik, at tro på sit budskab og om lyst.

Det lærer du mere om på denne workshop, hvor vi arbejder aktivt i tre timer med, hvordan du disponerer, øver dig i og holder en tale. Du lærer mere om kropssprog, indre dialog, vejrtrækning og stemmeføring. Og så lærer du, hvordan du lytter.

Kurset vil både være til glæde for dig selv og dine elever, så vil du gerne stå sikrere til forældremøder og i større forsamlinger, så kom med til denne workshop, hvor du bliver undervist af kommunikationsekspert og filmkvinden bag Tal så andre lytter- filmserien på Gyldendals uddannelsesportal Louise Scheele Elling. Det bliver sjovt, udfordrende og lærerigt, og du får gode nye redskaber med hjem.

Udbytte

Du vil allerede dagen efter kunne formidle din nye viden til dine elever og være en god støtte for en akut nervøs elev.

Målgruppen

Dansklærere i udskolingen.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. kaffe m/brød.

Anette Vestergaard Konsulent, dansk udskoling og professionelle læringsfællesskaber
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld

Forløb