Makey Makey og Scratch - en verden af kreativitet!
Slip kreativiteten løs med en Makey Makey. Åben for en verden af faglige og sjove projekter. Lav kredsløb med en blyant og kontakter af alt. Brug saks, sølvpapir, pap, perler og piberensere og programmér seje musikinstrumenter, alarmer, talende robotter og sjove opfindelser i Scratch.
Se datoerMed Makey Makey og Scratch kan elever fra 2.-3. klasse selv skabe kreative projekter med teknologi
Fagligt indhold
På kurset lærer du, hvordan en Makey Makey virker og hvordan du kan udnytte mulighederne til at styre Scratch projekter. Vi viser eksempler på sjove, udfordrende, kreative og lærerige projekter og du kommer selvfølgelig selv til at bygge et par stykker på dagen. Du bliver klædt på til at kunne lave helt simple programmer med blokprogrammering i Scratch, så du kan hjælpe eleverne med at føre deres idéer ud i livet.
CFU har Makey Makey til rådighed på dagen og i vores udlånssamling, så du skal bare medbringe en computer.
Kurset er for dig der interesserer dig for teknologi og kreative processer.
Udbytte
- Du ved hvordan en Makey Makey virker.
- Du kan bruge en Makey Makey og selv bygge projekter.
- Du kan bruge blokprogrammeringssproget Scratch på et grundlæggende niveau.
- Du har masser af idéer til projekter du vil kunne lave med eleverne.
- Du har idéer til hvordan Makey Makey kan understøtte fagligheden i alle fag.
Målgruppen
Kurset er for alle lærere og kan bruges af elever fra 2.-9. klasse.
Er du ikke i målgruppen?
Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.
Forplejning
Kurset er inkl. forplejning.



Se datoer
-
07.11.2022Kursus09:00 - 15:00