Mellemformer - hvad er det svaret på?

Konference

Deltag i konferencen ”Mellemformer – hvad er det svaret på?” og få indsigt i det omdiskuterede begreb.

Hvor: Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Hvornår: 28. november 2024, 8:30-15.00

 

Datoer og tilmeld

I mere end 100 år har Danmark haft et opdelt skolesystem, der er blevet adskilt i henholdsvis almen- og specialpædagogiske skoler. I al den tid har vi diskuteret, hvordan denne opdeling har skullet udfoldes i praksis, og hvorvidt den har været hensigtsmæssig.

I de seneste år er inklusion kommet på dagsordenen, og der har været debat om, hvordan vi lykkes med at inkludere flere børn i almenskolen. Meget har været forsøgt, og et af resultaterne er introduktionen af ”mellemformer”.

På denne konference vil vi I samarbejde med VIVE og UCN udforske definitioner og praktiske tilgange til arbejdet med mellemformer og diskutere, om mellemformer som begreb og metode giver mening i praksis.

Du vil også få et analyseværktøj med hjem, som du kan anvende i det videre arbejde med mellemformer i din organisation.

Sessions

Udover oplæg fra bl.a. Thyge Tegtmejer, Seniorforsker, VIVE, vil du have mulighed for at deltage i spændende sessions, som bl.a. sætter fokus på

  • Mellemformer i et inklusions- og udviklingshistorisk perspektiv
  • Neuropsykologiens bidrag til styrkede deltagelsesmuligheder
  • Fællesskabende pædagogik gennem legende tilgange til læring
  • Fra individfokus til læringsmiljø – udvikling af praksis i dansk- og matematikfaglige mangfoldige læringsmiljøer

Målgruppe

Konferencen er for ledere, ressourcepersoner, pædagogiske konsulenter m.v., der arbejder med eller er optaget af at undersøge mellemformer som metode.

Program

Se det fulde program her

Se beskrivelser af sessions her inden tilmelding

Annemette Ravn Elkjær Lektor, områdeansvarlig i efter- og videreuddannelsesafdelingen Pædagogik og læring
Ditte Frandsen Områdeansvarlig for Skoleområdet
Louise Skovgaard Larsen Sekretær

Datoer og tilmeld