Kursus
Prøv en spændende og sjov introduktion til judo, som er verdens ottendestørste idrætsgren, og få ny inspiration til undervisningen.
Tilmeld kursusJudo, der betyder ”den milde vej”, egner sig fortrinligt til skolebrug, da kampsportens farlige elementer er fjernet, og sporten appellerer til begge køn og alle aldre.
Du vil blive indført i judoens basisdiscipliner, så vi varmer op med kamplege, går over i gulvkampens vende- og fastholdelsesteknikker og slutter med et par kast.
Du klædes på, så du efterfølgende kan gennemføre et forløb i idrætsundervisningen, da judoen – ud over det idrætslige – også lærer eleverne om gensidig hensyntagen, kontrol og respekt for makkeren. Du vil få en oplevelse fuld af energi, sjove input og masser af kamp, og der afsættes tid til refleksion. Sikkerheden prioriteres højt, og du får et komplet undervisningsprogram med hjem.
Mød op i en træningsdragt med lange ærmer og ben
Med dette kursus får deltagerne mulighed for at afprøve og overveje, om judo eller dele fra judoens verden med fordel kan blive en del af idrætsundervisningen
Alle er velkomne, men kurset henvender sig primært til idrætslærere på mellemtrinnet samt i udskolingen
Er du ikke i målgruppen?
Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.