Skab en Virtual Reality oplevelse - en ny produktform for alle i skolen

Kursus

Med CoSpaces på skoletube, er Virtual Reality blevet let og tilgængeligt for at alle. Med en computer kan elever fra 4.-10. kl. nu skabe VR verdener som produktform i mange fag. Bliv selv sat på skinner på en enkelt dag!

Tilmeld

Alle kan skabe VR oplevelser i undervisningen.

Fagligt indhold

Kurset er en genvej til best practise og tager udgangspunkt i et VR projekt, der indeholder de mest anvendte og brugbare teknikker når der skal skabes med CoSpaces. Projektet fungerer som en ressource, man blot kan “slå op” i, for at se hvordan man bygger forskellige funktionaliteter ind i sine VR projekter.

Dagen består af kort præsentation af de forskellige funktionaliteter og små hands-on øvelser. Du behøver ikke have erfaring med at programmere overhovedet, for de koder du har brug for, kan du blot kopiere til dit eget projekt. Når dagen er omme, er du helt klar til at støtte eleverne i, at skabe VR oplevelser.

Der vil være tid afsat til at udvikle din egen VR oplevelse.

Din skole behøver ikke at have VR briller for, at skabe og prøve VR oplevelser. På dagen er der dog inspiration til, hvilke VR briller du med fordel kan anvende.

Der vil være eksempler på meningsfulde projekter som eleverne kan lave - eller du kan tænke videre med.

Udbytte

Du lærer at programmere de mest brugbare koncepter ind i VR verdener som f.eks.

  • Udløse animationer.
  • Lave skilte med tekst.
  • Sætte figurer på bevægelsesstier.
  • Samle ting op - og bruge dem i VR verdenen.
  • Skifte mellem scener.
  • Afspille stemmeoptagelser og video.
  • Bygge et hus til udstillinger.
  • Lave en parkour bane.
  • Lave interaktive quizzer.
  • Lave en guided tour i en verden - eller en rutchebane.

Målgruppen

Lærere med interesse for VR. For elever fra 4.-10. klasse.

Er du ikke i målgruppen?

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere.

Forplejning

Kurset er inkl. forplejning.

Ture Reimer-Mattesen Konsulent, IT og teknologi
Hanne Reinhold Dinesen Kursussekretær
Karina Lund Kursussekretær
Tilmeld

Forløb