WEBINAR: Fremtidens kompetencer

Konference

Tilmeld

WEBINAR: Fremtidens kompetencer - uddannelser i et industri 4.0 perspektiv

Konferencen vil sætte fokus på den betydning Industri 4.0 får på arbejdsmarked og de kompetencer, der skal til for at matche fremtidige job.

Et af de store spørgsmål er, hvordan de erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner kan bidrage til virksomhedernes transformation.

Mange er enige om, at smarte teknologier udfordrer arbejdsmarkedet – både i den måde vi organiserer os på og i måden vi arbejder på. Kompetencebilledet ændrer sig på alle niveauer.

Jobskabelse, jobomlægning og jobudskiftning rammer i forskellige kombinationer og med forskellig intensitet i alle sektorer.

Webinaret vil give dig mulighed for at deltage i:

et Debatforum, hvor eksperter vurderer, hvordan I4.0 kommer til at sætte præg på arbejdsmarkedet, kompetencerne og uddannelserne.

en Bazar, der viser 5 forskellige konkrete scenarier for, hvordan fremtidens kompetencer mødes gennem nye former for sammentænkning af efter- og videreuddannelse, forsknings- og udvikling og fuldtidsuddannelser. Som deltager på webinaret kan du vælge at følge et af disse scenarier.

en uddannelsespolitisk fremtidsprisme, hvor ministerie, arbejdsmarked og uddannelsesverdenen mødes og tager dagens input og reflekterer det i mulige baner for udvikling af de erhvervsrettede videregående uddannelser.

Vores ambition er, at webinaret vil rokke en smule ved måden at tænke erhvervsrettet videregående uddannelse, overgange fra den første videregående uddannelse til læring på arbejdsmarkedet og måder at tænke læring og jobudvikling sammen.

Reserver eftermiddagen d. 28. april 2021.

WEBINARET er blevet til i et samarbejde mellem Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskoler.

Torben Lindegaard Hansen Chef for Projekter og internationale relationer
Karen Hempler Andreasen Sekretær
Tilmeld