Velkommen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles nye hjemmeside. Vi udvikler for tiden på hjemmesiden og der vil på nogle områder være links til vores tidligere hjemmesider.

Klostervænget

Nyttig information til dig, der studerer på UCL Klostervænget

Vi har samlet praktik information til dig

Find information om alt fra åbningstider til print og kopi.

Åbningstider

Studerende og ansatte har adgang døgnet rundt.

Parkering

Parkering af bil

Campus Svendborg råder over egne parkeringspladser (dog ikke altid tilstrækkeligt antal). Parkering er kun tilladt ved gyldig registrering i ParkCare alle dage kl. 00.00-24.00. Gyldig registrering kan opnås på følgende måder:

  • Ved korttidsparkering (timer eller én dag) indtastes bilens registreringsnummer på tablet ved trappen i forhallen i bygning A.
  • Ved parkering for en periode søges om parkeringstilladelse for én bil ved Preben Brinkbæk, teknisk serviceassistent.

Parkering af cykel

Der er cykelparkering med tag over.

IT og print

Internetadgang

Du skal befinde dig på en af UCLs lokationer og have adgang til internettet via UCLs netværk. Se vejledningen her.

IT politik

Pjecen ‘It for nye studerende’ giver dig adgang til hurtig hjælp vedr. problemer med IT.
Læs om UCL’s IT Privatlivspolitik for studerende her.

Itslearning

På UCL Klostervænget bruger vi læringsplatformen Itslearning. På Itslearning finder du oplysninger om dine undervisningsplaner, undervisningsmaterialer og meget andet.

Du har adgang til platformen fra enhver computer med internetadgang.

Du logger ind på itslearning her.

Brugernavn og password

Du skal bruge brugernavn og password for at logge på Itslearning.

Brugernavn henter du her. Du skal taste dit CPR-nummer med bindestreg.

Password er lig med Ucl + dit CPR-nummer uden bindestreg.

Introduktion til itslearning

Introduktionen Kom godt i gang med itslearning giver dig et hurtigt indblik i, hvordan du bruger læringsplatformen.

Kom godt i gang med itslearning.

Print og kopi

‘PCounter’ giver studerende mulighed for at printe mod betaling.

Du indbetaler (fx. med et dankort) til en personlig kopi/print-konto via en hjemmeside.

Priser:

  • 0,50 kr pr. sort/hvid A4 kopi/printside
  • 1,00 kr pr. farve A4 kopi/printside
  • Printes/kopieres der på A3, er prisen det dobbelte

(Priserne er inkl. omkostninger til CopyDan-afgifter).

Kopiering kan udføres, når du logger på kopimaskinen med brugernavn og adgangskode.

Print kan udføres, når du logger på en UCL-PC på vores netværk eller fra privat it-udstyr på UCLs trådløse netværk (se vejledning nedenfor).

Saldo/restbeløb på kopi/printkontoen vises efter hvert kopi/printjob.

Bemærk: Der udbetales ikke resterende penge, der måtte stå på din kopi/printkonto, når du afslutter din uddannelse. Sæt derfor ikke flere penge ind på kontoen, end du skal bruge til kopiering/print. Et evt. restbeløb kan overføres til en medstuderende

Studiekort

Alle nye studerende får lavet studiekort.

Studiekortet giver dig adgang til lokaler og faciliteter på campus – fx kan du komme ind på biblioteket udenfor den bemandede åbningstid.

Studiekortene bliver produceret ved studiestart, hvor nye studerende får taget et fotografi til kortet.