UCL Boulevarden

UCL Boulevarden er et af to campusser i Vejle. UCL Boulevarden er centralt placeret i Vejle med Sundhedshuset, DGI huset og Vejle Banegård i praktisk gå-afstand. Lige nede om hjørnet ligger UCL Vestre Engvej, så muligheden for at benytte faciliteter og tilbud på begge campusser er fuldt til stede.

Hvad finder du på UCL Boulevarden?

UCL Boulevarden er centralt placeret med Vejles byliv indenfor kort gåafstand. Man kan herfra nemt smutte over i DGI-huset, hvor studerende får medlemsskab til fordelagtige priser, eller stikke over på UCL Vestre Engvej i Sundhedshuset, som ligger et lille stykke henne ad vejen. Her færdes dagligt knap 500 studerende, fordelt på 8 uddannelsesretninger.

Fælles for de studerende

UCL Vestre Engvej og UCL Boulevarden har en fælles eventkoordinator, som afholder de store studiefester og sociale arrangementer for de studerende. Udover de åbenlyse events som Semesterstartsfest, afholdes der også Puslespilskonkurrencer, Fastelavnsbar, Wine Tasting og meget mere. Alt dette kan man holde sig opdateret på via de sociale medier.

SPOT

Spot er fredagsbaren, hvor de studerende på UCL Boulevarden går hen for at slappe af og vende ugen over en kold drik. Det er også her de går til international ølsmagning, standup, Halloweenfest, FIFA-turnering eller et af de mange andre forskellige arrangementer, som SPOT lægger disker op med.

Find dem på facebook, hvis du er interesseret i at vide mere, eller måske endda melde dig under fanerne som frivillig.

Mød os på Instagram @ucl.dk